Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/377

368 – FINMARKENS Amt speideren i øiet. Saa fik finnen bud til naboerne, og de tvang truende med knivene tsjuden til at vise veien til det sted, hvor de andre tsjuder var. Oppe i skogen saa de en blaa røg, og der fandt de tsjuderne omkring baalet, medens de netop snakkede sig imellem om, hvor der blev af speideren. 0msider lagde de sig til at sove, og da greb finnerne sine vaaben og dræbte dem alle, undtagen veiviseren, hvis liv de sparede. RussPskrea. Til fjeldet Nuven, mellem Nuvsfjorden og Ullsfjorden knyt- ter der Sig et russesagn. Fjeldet har meget steile sider mod sjøen undtagen paa et par steder, hvor man kan komme op gjen- nem smale urer. Paa Nuven søgte beboerne af de to fjerde tilflugt mod russerne, og i uren byggede de en stenmur. Russerne kom, men vovede ikke at angribe. Ved en liden vik under Russe- skrea ventede de paa, at hungeren skulde drive finnerne ned til sjøen Hos finnerne var tilslut de gamle skindfelder det eneste spiselige. Da besluttede en ung vakker finnejente at for- søge at redde sine landsmænds liv, selv om det skulde koste hendes eget. I fuld sta(ls, med rød stak og blaa kufte udsyede med perler, og med søljer paa tog hun bue og pil, kastede et renski11d over sig og klatrede ned uren og sneg sig saa bag store stene ved stranden ind mod russerne, der sad i fjæren og spiste fisk. Den spiste de, som de nu spiser spegesi1d, med hoved og hale, uden at skyl1e eller at koge den. Jenten krøb først bagom en stor sten, Ru-S–sesfenen, kastede saa renskindet, sprang op paa stenen og sendte en pil midt i brystet paa russehøvdingen, saa han med et brø1 faldt død om. Russerne fór op, stirrede paa jenten og satte afsted opover uren efter hende. Det var aftalt, at naar russerne var komne op i uren, skulde finnerne vælte stenmuren ned over dem og je1ll3eI1, men hun kom sig saa meget tilside, at Stenvælten gik forbi hende, men rus- serne omkom alle. Endda skal man kunne finde menneskebe11 der, og den vik, hvor russerne spiste fiSk, kaldes den dag idag R–æts-ve-9arz(len. Af stenmuren er der ikke noget tilbage, men Stedet-, hvor den stod, paavises. “ Dødmam2.w-(ften paa I–Uelmsø. Paa sine herjetog kom russerne til Hje1msø, som dengang havde egen kirke og præst PræSten flygtede med hustru og børn og øens folk til en hule vest for fiSkeværet ]0“eilen og skjulte sig. HulenS aabning vendte ud mod havet, og kun i magsveir kan der landes. Russerne slæbte bort alt, Som havde værd og