Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/382

Denne siden er ikke korrekturlest

sAGN. 373 Kjelnesvisen aftrykt efter- Lillienskiolds egenhændige renskrift i Thottske samling i 0lrik har havt adgang til de originale danske visehaand- skrifter fra 17de og l8de aarhundrede, som har interesse for Kjelnesvisen, og til de færeiske viseoptegnelser, ialt 16 store kvartbind, hvilke ved Svend Grundtvigs foranstaltning er sam- lede paa det store kongelige bibliothek i Kjebenhavn. Paa grundlag af disse forskjellige optegnelser har 0lrik kunnet godtgjere, at alle, baade danske, færeiske og norske be- handlinger af visen om Bendikt gaar tilbage til en norsk origi- nalvise fra middelalderen. Denne originalvise opfatter ogsaa han som en omdigtning af Hagbardsagnet. Begge de danske optegnelser viser efter 0lrik en lang række af sproglige og stilistiske norskheder (han opregner 12), hvilke stiller visens norske oprindelse udenfor enhver tvil. . Efter Olrik er de danske visers navne noget forskjellige fra dem, Peder Syv har brugt. Kjelnes ligger mellem Berlevaag og Kongsfjorden i Tanen. I en gammel jordebog fra 1694 heder det: «Her (paa Kjel- nes) har boet en konge i gamle dage, som tilligemed sine folk er ihjelslagen af de engelske, og sees der endnu en gammel ruin af en mur. Om Samme konge sjunges en gammel vise i Finmarken.» Lillienskiold skriver: Kielnes Slot, huorvel fra lange tider ruine1–et haffver fordum voret Finne- kongernis gamble residenZe oc tilhold. Udi hvis tid des grund- vold egentlig er henlagt, skiuler os historien, allenest undergan- gens tildragsomhed erindris ved en gammel derom forfattede vise, som endnu offte udi landet til dets amindelse udqvædis aff dislige indhold. Digt om kongens datter af Kielnes, tillige o(V om sloftets undergang. Kongen haver datter ene, fager var hun som sol; det var Resten Bendiksen, han haver lovet hende tro. End om dyrene udi Lunde11 ridderne pleie sig at udride. Kongen haver datter en(1, fager var hun som stjerne; det var Resten Bendiksen, hun vilde have saa gjerne Det var Blinde Molvigsen, skulle til kirken ride; mødte han Resten Bendiksen midt paa samme stie. . (Her du, Resten Bendiksen, saa taler jeg til dig: Du sover saa længe i mesalen at det vil koste dit liv.» Det var Resten Bendiksen, saa tog han oppaa: