Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/391

382 F1N1HARHENS AMT. tog rytteren paa sig kvindfolkklæder; for det var et kVindfolk, gik og løste manden fra hestebugen, førte ham ind i huset og gav ham mad. Og manden blev hos det skogfolket en tid. Da sagde gam- lingen en dag til den fremmede: «Du faar gifte dig med dat- ter min.» Manden havde liden lyst til at indlade sig derpaa, men maatte alligevel til; for han var ræd, at det vilde gaa ham ilde, dersom han modsatte sig. Saa giftede de sig, og gamlingen gjorde trolove1sesgilde, og de baade aad og drak tappert, og svigerfaderen skaalte fl.ittig med maagen sin; men medens denne bare tømte en halv anker paa en gang, tog gamlesuggen hele ankeren i ét drag. Efter brylluppet overtog de unge gaardsstellet for den gamle. – Efter en tids forløb fik ægtefolkene en søn. Da denne vokste til, begyndte han at følge med faderen i skogen paa vildrenfangst. Saa var det engang, medens de var i skogen, at der kom 12 røvere til gaarden og begjærede mad hos konen.i Det fik de ogsaa; men ikke fo1–nøiede dermed, begyndte de selv at tage sig tilrette, hvad de fik lyst paa; for de brydde sig ikke om konen. Da blev kjærringen sint, aabnede kjælderlemmen, tog ovnskrogen og krøkede hele flokken, én for én, ned i kjælderen og lukkede lemmen igjen over dem. Da manden kom hjem fra skogen med gutten, sagde konen: «Her er kommet gjæster tilgaards, medens I var i skogen!» «Hvor er de henne?)“ spurgte manden. «Her,» svarede konen og aab- nede kjælderlemmen. Saa fik de komme op. «Hva-d slags folk er I,» spurgte manden, «og hvad farer I efter?» «Vi er børse- skyttere og er ude paa vildrenjagt,» svarede de. Da spurgte manden dem videre: «Vil I ikke tage tjeneste hos mig som drenge, saa kan I lære gutten min op til børSeskytter?» «Hvor- for ikke,» svarede de, og saa fæstede de sig hos ham som drenge. Næste dag sendte husbonden drengene sine ud med gutten i skogen for at jage vildt. Da de havde jaget en stund, gjorde de op ild, lagede sig stegespid og begyndte at stege vildtet, og da de havde holdt maaltid, lagde gutten sig til at sove med hovedet mod stammen af en stor furu. «Nu dræber vi gutten, medens han sover der,» sagde de elleve af røverne til hverandre. Der- paa tog de og fæ1dte det store furutræ og kvistede det, og løftede saa tykenden af træet over hovedet paa gutten for at slippe det ned paa ham; men det var netop saavidt, at de elleve mand for- maaede at løfte op træet. Da raabte den tolvte røver: «Pas dig, gut, træ-et falder i hovedet paa dig!» Gutten vaagnede og fik tage for sig med den ene haand, og med det samme daskede han til træet, saa det føg saa langt væk, at de ikke saa mere til hele træet. Da forfæ1–dedeS drengene over guttens kjæmpekræfter