Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/395

386 FINMARKENS AMT. C han sov, saa er dette næsten uforandret Skrymes ord dengang Tor slaar til for tredje gang: «Der faldt noget kvas ned i hovedet paa mig; sidder der fugle oppe i træet?» Alle de nævnte træk har saaledes, direkte eller indirekte, sit ophav i sagnet om Tor, dels i en ældgammel nordisk arv hos de russiske var-jager, dels i nordiske mythelaan fra fin- nernes side. “ Ogsaa i eventyrets beretning om drikkelaget i bryllupet, da den stærke jenten blev gift, er der et træk af Torsmythen, naar den gamle tømmer ankeren i ét drag; det er utvilsomt et minde om Tors navnkundige drikkelyst og drikkeevne. Hos jøtnen Trym tømte han tre sold mjød og hos Utgardeloke drak han af hornet, som endte i havet, saa der blev fjære i sjøen. Roden til et andet drag i det finske eventyr er det ikke saa let sikkert at skjelne: Gutten gjemmer den ene røver i kofterynkerne. Sandsynligvis er dette en af finske lru1turforhold fremkaldt afændring af fortællingen i den russiske bylin, hvor he1tinden putter Dobrynja og hans hest i lommen. Finnerne bruger ikke lommer og gjemmer ofte ting i kuftebarm“en eller ærmene. Hvis den variant af eventyret, hvorefter gutten skjuler røveren i sin vott, er ægte, ligger oprinde1sen derimod vistnok i Torssagnets fortælling om tommelflngeren i Skrymes hanske, som Tor tror er et hus. Alle de episke motiver i « Familien Stærk» er saaledes laante, snart fra Rusland, snart fra Norge, og til høist forskjellig tid. Torssagnet maa være kommet til finnerne i det nordiske hedenskabs dage eller ialfald saa nylig efter, at fortællingen om Tor endnu stod klart og levende for nordmændenes bevidsthed. Det russiske motiv fra Dobrynjavisen kan ikke være ældre hos finnerne end den tid, da disse byliner opstod, det vil sige omtrent mellem 14O0 og 1600. Naar motivet fra eve11tyrcyklen om Mumle Gaaseg har naaet til finnerne, er vanskeligere at afgjøre, men det maa i hvert tilfælde være skeet adskillig senere, rimeligvis ikke før i det 18de aarhundrede, da nordmænd i større udstræk- ning tog til at bosætte sig i Finmarken. Det eneste drag i eventyret, som stammer fra finnerne selv, er den genealogiske slutningsbemærkning, hvorefter den endnu levende finneslægt Stærk nedstammer fra eventyrets helt. Men skjønt baade rending og islæt i det hele eventyr er kommet fra andre folkefærd, er de forskjellige motiver saa dygtig tilpasset og sammenvævet, at vanskelig nogen skulde kunne faa mistanke om, at det var laant sammen, og at laanene var saa forskjellige, hvis man ikke kjendte den norske mythe og den russiske bylin. Som eksempel paa et eventyr, som stammer fra Rusland, hidsættes her noget forkortet eventyret