Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/40

FOI.KETAI‘ FØR 1900. – 33 fra søn-landet, men handelsprivilegierne drev store dele af nord- mandsbefolkningen sydover igjen, saa at tilstanden i Alten- Talvik blev i provst Falchs tid (1735–42) høist beklagelig, og folkemangelen i provst Frugaards dage (l 758–-ö6) var saa stor og tiltog saaledes daglig, at det fast var at befrygte, at landet omsider vilde blive øde paa beboere. Man kan ogsaa af ministerialbøgerne se, at der i begyndelsen af det 18de aarhundrede boede ikke saa faa nordmænd i Rogn- sund, Stjernsund og paa andre steder i bygden, hvor senere og indtil langt ind i det l9de aarhundrede ingen nordmænd havde boplads. Paa disse steder findes pladse med norske navne, uden at man har finske navne paa dem. Frii9’s tal viser, at den norske befolkning i Finmarken stadig er gaaet tilbage, medens den finske er gaaet frem eller er til- taget lige fra 1567 til 18l5. Efter 1815 er den norske befolkning igjen tiltaget meget stærkt, men den finske har heller ikke i denne tid staaet stille eller aftaget. Et ikke ubetydeligt antal finner er derhos efte;– haanden forsvundne iblandt nordmændene som fornorskede indi- vider. Imidlertid maa det erindres, at fra midten af det I8de aarhundrede til l835 er kvænerne regnet med blandt fi1merne. Aarsagen til nordmandsbefolkningens aftagen i Finmarken fra midten af det l6de aarhundrede til henimod slutningen af det l8de, da «landet var nær ved at blive øde», laa i monopol- handelen. – Det Wantages, at Finmarken i sin første blomstri11gsperiode eller henimod midten af det 16de aarhundrede har havt en be- folkning af omtrent 650 fa-milier eller 325O individer nordmænd, et antal, som først igjen naaedes i 1835. I tidsrummet fra 159l til ]789, fra hvilket sidste aar handelsfrihed igjen indførtes, blev Finmarken mishandlet, og den norske befolkning aftog. Forøgelsen af finnernes antal i Finmarken har dog efter Friis været afbrudt i enkelte aar, som ikke har faaet plads i tabellen. I aaret l704–-O5 foregik en formindskelse af 3O familier i Øst- finmarken og 5l familier i Vestfinmarken eller tilsammen maaske ikke mindre end ca. 4O0 individer paa ét aar. Dette skyldtes en koppeepidemi, som synes at have begyndt 1704 i Sydvaranger, hvor befolkningen alene i Pasvik distrikt sank ned fra 24 til l3 familier; derfra udbredte den sig over Øst- og Vestfinmarken og rammede især finnerne, men den har ogsaa krævet en del ofre blandt nordmændene. Befolkningen i Østfinmarken sank mellem l704–O5 fra 2l2 til 191 skattemænd. Den uforholdsmæssig store forøgelse af finner fra 1747–ð7 3 – Finmarkens amt II.