Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/407

398 F1NMAn1(ENs AMT. narret ham, men gik dog tilbage til kjøb1nanden og tjente endda en dag hos ham og fik atter 5 kopek i dagløn, gik igien til bæk- ken, tæljede en flis af træstubben ved bredden og satte sine penge paa den flisen ud i elven; og se, den gang drev flisen op imod strømmen. Da tog manden pengene og begav sig med dem paa vandring. Medens han gik saaledes, mødte han en gammel 1nand, som bar et skrin i haanden. «Goddag!» sagde manden. «Goddag, goddag, hellige broder,» sagde gamlingen. «I–Ivor skal du hen, og hvad har du der i haanden?» spurgte manden. «Jeg farer paa fuglehandel,» svarede gamlingen, «og her ’i skrinet har jeg en fugl, som jeg tænker at sælge». «Hvad tager du for den ?» spurgte manden. «5 kopek maa jeg vel have,» svarede gamlin- gen. Da tænkte manden“ved sig selv: «Saa mange penge har jeg da; –hvorfor ikke kjøbe den fug1en,» – og saa kjøbte han den for de 5 kopek, og gamIingen gav ham derpaa det raad: «Naar du nu kommer hjem, skal du ikke straks dræbe fuglen, men sætte den i et rum for sig selv og give den mad.» Der- med skiltes de, og manden gik hjem med fuglen sin. Da han nærmede sig huset, saa børnene faderen komme og sprang imod ham, og da de fik se fuglen i skrinet, blev der jubel, og de sagde til hverandre: «Nu har far bragt lækkert suppekjød med sig til os.» Men faderen sagde: «Styr eders lyst,“ børn!» og satte fuglen ned i kjælderen. Men fattigdommen pinte den stak- kars mand, saa at han maatte tage tjeneste hos sin søster, som var gift med en kjøbmand, hvor han for-rettede brødbagning for en ub1=–tydelig dagløn; men han huskede vel paa fuglen sin i kjældere11, og naar han havde sat deigen, sprang han med de deigede fingre og vaskede sig, og det deigvand gav han fuglen til mad. Hans svoger sagde ofte til sin kone: «Hvad bestiller din broder der hjemme saa ofte?» men søsteren kunde ingen forklaring give. u Saa kom manden en dag ned i kjælderen for at se til fuglen siu; se, der havde fuglen lagt et eg, og det eg var af bare guld. Manden tog egget og bragte det til kjøbmanden. «Hvor har du faaet det egget fra ? » spurgte kjøbmanden. «Jeg har fundet det!» svarede manden. Han vilde ikke fortælle om f-uglen, som han havde i kjælderen. «Hvad vil du have for egget?» spurgte kjøb- manden. ((Hvor kan jeg vide det?» svarede manden. «G‘iv, hvad du vil.» Saa fik manden for guldegget mad og klæder, og kjøbma11de11 bad ham bringe ham alle de eg af samme sort, som han maatte finde, saa skulde han faa endda bedre beta1ing. Men fuglen blev ved at værpe saadanne guldeg, ét hver morgen, og manden bragte alle disse til kjøbmanden, og han fik for dem