Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/41

34 FINMARKENS AMT. skyldes som nævnt grændsereguleringen i 1751, da de forrige svensk-norske fællesdistrikter blev fordelte saaledes, at Enare og Utsjok blev svensk, medens Avjovarre (Karasjok) og Koutokeino blev norsk eiendom. Finnerne og især fjeldfinnerne led ikke saa meget ved mono- polhandelen som nordmændene. Finnerne drev mest fiskeri til eget forbrug og levede forøvrigt af fædrift og jagt, medens nord- mændene drev fiskeriet som udelukkende næringsvei og var mere afhængige af hande1en, medens finnerne vedblev mere at være sine egne herrer. Fø(It0 Og døde. Antallet af fødte og døde i Finmarkens amt var gjennemsnitlig i de sidste 35 aar eller fra 1865–1900: Gj ennemsnitlig aarlig fødte døde. 1866–-187O . 824 654 l871–1875 . 904 539 1876–188O . 1005 554 188l-1885 . 1041 612 1886–189O . 1068 7l7 189l-1895 . 1034 709 1896–-190O . . l149 647 For den hele Periode l866–19OO bliver det aarlige gjennem- snit lO03 fødte og 633 døde, hvad der giver et gjennemsnitlig aarligt overskud stort 370. Denne mid1ere folkemængde i amtet i samme tid er 26 659, og pr. 1000O individer er saaledes 376 fødte og 237 døde aarlig, medens-der for det hele rige er 302 fødte og 166 døde pr. 10000 indbyggere. Den midlere folkemængde i riget i den her anførte tids- periode af 35 aar eller middeltal1et af de 4 sidste folketæl1inger i l865, 1875, 1890 og l900 er 1939 O32, gjennemsnitstallet af fødte og døde i samme tid er 58 629 fødte og 32 265 døde. I forhold til folketallet havde saaledes amtet i dette 35–aarige tidsrum et større antal fødte, men ogsaa et større antal døde end i riget overhovedet, og overskuddet af fødte over døde er blot 3 flere end gjennemsnitlig i riget i dette tidsrum, nemlig pr. 10000 indvaanere 139 mod 136. Af de levende fødte børn var antallet af de uægte fødte i aarligt gjennemsnit: Uægte fødte 1866–l87O . . 74 l871–1875 . . 91 l876–188O . . 88