Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/410

EVENTYR. 4Ol Det finske eventyr om lykkefnglen fra Pasvikelven maa være kommet til finnerne fra Rusland. Det bestaar af to dele, som i Rusland ikke er sammenknyttet til et hele. Indledningen lie- staar egentlig igjen af to forskjellige motiver, som begge er hyp- pige i russiske og slaviske eventyr; det sidste af dem svarende til det norske eventyr om «den retfærdige firskilling», som flyder paa vandet. Men allerede det, at mynten i den finske fortælling kaldes kopek, viser hen paa russisk herkomst. Eventyret heder hos A.fana-sj(gff «de tre kopeker»: Der var en liden forældreløs gut, som ikke havde noget at leve af; saa stedde han sig til tjeneste hos en rig musjik eller bonde for 1 kopek om aaret Da han havde været der et aar og faaet sin kopek, gik han til brønden og kastede den i vandet og sagde: «Hvis den ikke synker, vil jeg beholde den. Det er nok, at jeg har tjent hus- bond trut.» Men kopeken sank. Saa gik han tilbage til sin tjeneste og blev der et aar til og fik en ny kopek; den kaster han ogsaa i vandet, men det gik ikke bedre med den. Tredje aaret gav hans husbond ham en rubel. «Nei,» sagde gutten, «det behøver jeg ikke, giv mig min kopek.» Saa gik han hen og kastede den i vandet. Aa, du store verden, der flød alle tre kopeker paa overfladen. Fortsættelsen af det russiske eventyr har intet med det finske at gjøre, men stemmer med det norske: «Den retfærdige fir- skilling.» Andre russiske og slaviske formninger af denne vandprøve kjender intet til, at gutten tilbydes en rubel den ene gang. og lader ham kaste pengestykket i en bæk, ikke i en brønd. Eiendommeligt for den finske gjengivelse synes det at være, at gutten teljer en flis at lægge kopeken paa i bækken. Som en følge af denne afændring har den finske fortælling maattet forandre vandprøven; det er ikke, om pengene synker, der prøves, men om de flyder mod strømmen. Heri ligger utvil- somt en indflydelse fra det vidt udbredte eventyr, som hos os kjendes under navnet «Kjærringen mod strømmen», og som ogsaa er almindelig kjendt i Finland, i den grad, at bakevjen, mod- strømmen, har faaet navn af emmastrøm eller kjærringstrøm. I den anden og u“dførligste del af det finske eventyr fore- ligger der en formning af et eventyr, som synes hjemme særlig i Asien og Østeuropa. Det findes i moderne versioner hos du tyrkisk-tartariske stammer i Sydsibirien og hos flere indisko folkefærd, hos araberne i Mesopotamien, i Balkanlandene og hos alle de slaviske folkefærd, fra hvem eventyret synes at have ud- bredt sig over Sydeuropa og dele af Tyskland Desuden kjendes det fra gamle persiske, tibetanske og tyrkiske skrifter. Det ældste af disse er den persiske Papegøiebog (Tuti nameh), 26 – Finmarkens amt 1I.