Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/439

430 FlNMARKENS AMT. ledes har fisket, være sig af torsk og sei». Han forbød saadanne svenske folk at opholde sig i fjordene eller komme ned til Norge-, hvis de ikke vil bosætte sig i landet og blive norske under- saatter. W V “ Efter skyldsætningsj’orretninger i l723 over eiendo1nǫmene langs fjordene i Skjervø og Lyngens præstegjeld var 2 kvæner bosatte i Kvænangen, i Reisen 6, i Lyngen 9 og i Ulsfjo1–den (Sør- fjorde11) 1. – – ’ Schnitlers protokolIer fra 1744–45 indeholder –endel oplys- ninger om kvæner, som er vandret ind i den første halvdel af det 18de aarhundrede D ɔ . Saaledes heder det fra Alten: c «Ved Altenelv paa begge sider bor 4 nordmænd og l6 kvæner og finner, hvoraf de sidste alle inden én 24 aar, i den forrige svensk-russiske krig fra Torne Lappmark er nedkomne.» Det har været under den store nordiske krig, der endte l720, eller 24 aar før S(–hnitler skrev. Kvænerne skulde efter dette være komne ind inden den tid. Om kornavlen, som kvænerne begyndte med, skriver han: W «Kornager haves ikke i dette Altens gjeld, uden i Alten dal ved Alten elv; med hvilken sæd de fra Torneland overkomne kvæner først har begyndt, hvilke folk er gode jorddyrkere.» Om de indvandrede kvæner, som var komne til Varangerbotn i det daværende Vardø præstegjeld, heder det i 1744: «De nybyggere, som fra Sverrigs, Kemi og Torne Lapp- mark, fra Storfinland og fra Arisby og Indiagers fjeldland hid er komne, begaa sig ret vel.» Derimod heder det, at paa russisk-norsk fælles grund som Neiden, Pasvik, Peisen, Kola etc. kom ingen for at nedsætte sig, formodentlig fordi «den russiske geistlighed af politiske aarsager indbilder den gemene mand, at de norske have ei saa ret en tro som russerne». . Til det marked, som først i febrnar holdtes fra gammel tid i Varangerbotn eller Varangermarkedet, søgte «Tornei stads bor- gere, som her i landet kaldes kvæner, med kramvarer og kjøber seifisk og renskind». Først i det 18de aarhundrede var Tanadalen øde og ubeboet. To gange om aaret besøgtes dalen af fjeldfinnerne under deres aarlige flytninger til og fra kysten. Saa tog kvænindvandringen sin begyndelse, først vistnok i det smaa. Kvænerne tog veien over Enare, som allerede dengang var beboet af finner, der snarere maatte ansees for fastboende end nomader, skjønt de havde ren. Over Enare kom kvænerne gjennem Utsjok dalføre til Tana- dalen, hvor der var godt laksefiske i elven. Dennes bredder var dengang overalt bevoksede med tæt birkeskog. Oa.“ 1O0 km. fra