Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/442

KV1ENERS lNDVANDRING. 43i3 paa det første sted og omtrent 10 af samme slags folk paa det sidste sted. De øvrige indbyggere var alle fjeldfinner, som l756 udgjorde omtrent 90 familier. De i Karasjok bosatte kvæner, ialt 7, havde efter Sam-uel Budde, 1786, kjør, faar og l eller 2 okser, med hvilke de kjørte tømmer, ved og hø. Nogle faa ren eiede de under en vogters opsyn. De levede af melk og fisk, og Ka-rasjokka havde fisk i mængde, laks, sik og gjedde. Der gaar, efter Hagemann, i Karasjok sagn om en Anders Bæivve, der kom over fra Finland og bosatte sig i Bæivasgiedde; han var en dygtig jæger, der havde folk under sig og drev fangst efter bæver, vildren “og andre dyr. Selv reiste han tilbage til Finland, da han blev gammel, men hans søn «Bæivve-Anti» byg- gede i Beskenjargga og bosatte sig der som den første fastboende mand i Karasjok. “Fellman beretter (som senere omtalt pag. 436), at der om- kring 1839 i Polmak var 15 a 16 husholdninger, alle kvæner, som nedstammede fra en Peski Heikka, det er Henrik Peski. Som aarsag til indvandringen angiver ogsaa Fellman, at ad- skillige ved grændsen mod Lappmarken eller i Lappmarken bosatte nybyggere flytter hid i misvækstaar; ligeledes hænder det af og til, at en og anden forbryder undkommer og søger sig en boplads ved en afsides klippe ved Finmarkens kyst, hvor han kan undgaa sin straf. Fellman omtaler i l839, at antallet af kvæner var saa stort, at selv fi1merne frygter for, at kvæner tilslut skal trænge dem ud af landet. . Kvæner var de første, der ryddede land og bosatte sig langs grænseelvene. I tidernes løb har finner og kvæner i Karasjok smeltet sammen, dog saaledes, at det finske element er blevet det raadende. Befolkningen paa begge sider af grændsen er den samme – finsk, oprindelig opblandet med kvænsk. Det finske sprog er nu det herskende, men befolkningen forstaar i regelen kvænsk, norsk derimod ikke. Kvænerne blev her i landet behandlet med stor imødekom- menhed, hvad gamle reskripter viser. Da amtmanden i Finmarken saaledes i sin tid klagede over nogle kvæner, dels fordi de udspredte det rygte, at Sverige paa- stod rettigheder til nogle fjelde, dels fordi de ei afiagde troskabsod, saa udkom et reskript af 6te marts l75O til amtmanden over Finmarkens amt om med «ømhed og moderation at behandles nogle kvæner, som ere gaaede over fra Sverige og have nedsat sig i indfjordene paa steder, som tilforn have været øde, paa det andre deres landsmænd derved kunne opmuntres til at komme til landet, da de ved deres ankomst med almindelig hjælp og haa11dsr:Pk- 28 – Finmarkens amt 1l. .