Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/446

KV.åENERS INDVANDRING. 437 han tilfældigvis havde truffet. Men han tilføier, at rigtigheden af denne Slutning er usikker, fordi indbyggerne i Koutokeino staar i livlig forbindelse med nysnævnte i deres naboskab lig- gende steder. Ligesom folkene i Øvre Torneå forstod ogsaa ind- byggerne i Koutokeino at faa noget udbytte af sin fædrift, hvor- til vel ogsaa de høie smørpriser i Norge bidrog sin del. En og anden kvæn havde allerede i ældre tid bosat sig ogsaa ved Varangerfjorden. Men da der ikke var anledning til jordbrng, men fiskeriet var den eneste næringskilde, havde tidligere didhen flyttede kvæner dengang gaaet op i den norske, dels ogsaa den finske nationalitet. Og paa den samme maade mente Fellman, at det vilde gaa med de andre senere til Varanger komne kvæ11er, som endnu boede og levede der, en antagelse, som imidlertid ikke er gaaet i opfyldelse. . I Hammerfest præstegjeld bosatte der sig først i l802–-1804 8 til 9 kvænske familier. I Lebesby præstegjeld boede i 1826 kun 2 kvænske familier. Først efter l825 har den kvænske indvandring antaget større omfang. Kvænernes antal var i Hammerfest præstegjeld i 1845 272. Disse var dels fødte i præstegjeldet, dels indvandrede fra Sverige og Ruslan(l, fornemmelig imellem aarene 183l og 1835, da kolera hjemsøgte disse riger, og et miSvækstaar, 1832, indtraf i Rusland. Undervisningen skede næsten udelukkende paa kvænsk. Mange kvæner søgte arbeide ved Kaafjord kobberværk, da dette Værk kom igang, og efter et brev af “l843 fra general- konsul Crou)e har der en tid været anbragt 500 kvæner ved værket. Kvænernes antal var i Alten-–-Talvik i 1845 863. Paa grund af standsningen af Kaafjord kobberværk var de i betyde- ligt aftagende. Indvandringen fandt især sted i aarene 1837–- l841, da den største arbeidskra-ft anvendtes ved værket. Senere i det l9de aarhundrede har en betydelig indvandring af kvæner fundet sted, naar der var uaar i Finland. Som følge af de tre paa hinanden følgende misvækstaar i 1863, 1864 og 1865 i det nordlige Sverige og Finland tiltog indvandringen af kvæner til Skibotn. l865 var et misvækstaar over hele Finland efter to foregaaende daarlige aar. Dette tredje aar kunde nybyggere og husmænd ikke holde ud, arbeide var ikke engang at faa for kosten. Alle aar fra l86O til l867 var daarlige aar for jordbrnget i Finland. For disse stakkels folk var der ingen anden udvei, naar de vilde undgaa at lide hungersnød i sit fædreland, end at forlade dette, medens de endnu havde saameget, at de kunde bestride reiseudgifterne til Norge De to foregaaende misvækstaar l863 og