Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/448

. KV.ENERS INDVANDRING. 439 “nemmelig fiskeriet i Varangerfjorden, som drog finlænderne der- over. Flertallet vendte efter endt fiske tilbage, men en del standsede hvert aar her i 1andet, mest i Vadsø by og la-ndsogn samt i Sydvaranger. Hvis disse folk faldt fattigvæsenet til byrde, før de havde vundet hjemstavnsret i norsk kommune, sendtes de, efter konvention af 27Z15de december 1860 og dens for- gjængere, tilbage til Finland. Mange af de hjemsendte fandt dog snart veien til Norge igjen, især ’under misvækstaar i Finland. I aarene 1866 til 187O blev der fra Finmarken sendt hjem til Finland, efter at være understøttede af fattigvæsenet, 174 ens1ige personer og 32 familier. Frivillig tilbagefiytning af finlændere, efterat de først har fæstet bo i amtet, foregaar forholdsvis sjel- den. Fornemmelig blandt Vestfinmarkens kvæner er der endel, som er indvandrede fra kvænske bygder i det nordlige Sverige, men deres antal er neppe saa meget som en tiendedel af det hele. Ogsaa til Sverige er hyppig kvæner hjemsendt i henhold til anordningen af 15de februar 1855. Kvænsktalende er komne til Finmarken ogsaa fra de nordligste herreder af Tromsø amt, Skjervø og Lyngen; den blandede befolkning der bestaar af alle tre racer, og af disse flytter ofte nogle til Finmarken. De til var- angerfisket søgende kareler, som ogsaa taler kvænsk, tilhører den græsk-katholske bekjendelse og bosætter sig ikke her i landet. Tilstrømningen tiltog i 1860–67, saa den næsten antog præget af en folkevandring, især slog kvænerne sig ned iVadsø, hvor deres antal steg til 1027 individer, medens nordmændene der udgjorde 732. Vadsø var dengang mere kvænsk end norsk, da den kvænske nationalitet talte de fleste antal individer. Men den høiere dan- nelse, kapital og handelsvirksomhed var fremdeles norsk. Kvænernes antal i Finmarken har siden 1845 udgjort: 1845 . . l 692 1855 2 305 l865 3 488 1875 4 286 189O 5 929 1900 . . . .. . 5 406 Det bør her bemærkes, at flere personer af kvænsk nationa- litet helst vil betragtes som nordmænd, og at tallet i 19O0 vist- nok er noget for laVt. De daarlige fiskerier i Varangerfjorden, statsborgerloven og de nyere fattiglove har vel i nogen grad bidraget til at standse indvandringen af kvæner, hvortil vel ogsaa kommer, at der har været færre uaar i Finland