Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/449

4–lo FINMARKENS .xMT. – “ Efter Fellmans oplysninger var der i 1839 omkring 1000 kvæner i Alten, i Langfjorden 30, i Kvalsund 70, i Kaafjord lO, i Revsbotn 40, saa var der lå-2O husholdninger ved Porsanger- fjorden, i Polmak og i Tanen, hvilke tre steder efter dette skulde have en kvænsk befolkning paa henimod 30O individer. Dette bliver ialt ca. 145O individer, hvilket, da antallet af kvæner i Koutokeino opgives til nogle hundrede, skulde give ca. 16OO kvæner i l839. Dette svarer nogenlunde til folketællingen i l845, om end fordelingen er en anden. Antallet af kvæner i Alten i 1839, 1()OO individer, er vist- nok for høit. Kvænernes for-deling i amtet HV01’l8deS 1(væ11eme har været fordelt paa amtets herreder og byer siden l845, viser tabellen pag. 44l. Udtrykt i procenter af den samlede befolkning er der for- holdsvis flest kVæner i Nordvaranger, 46.0 pct. Derefter kommer Vadsø by med 44.1 pet., saa følger Sydvaranger med 42.8 pct., Ki- straml med ?35.7 pct., Alten her-red med 21.5 pct., Var-dø h-erred med 2().0 pct., Æelv“ik herred med l6.8 pct., Kvalsund herred med l3.6 pct., Tanen herre(l med ll.3 pct., Vardø by med 9.8 pct., Loppen og Øksfjord heri-ed med 7.4 pct., Næsseby herred med 5.4 pct., Ham- mer-fast by med 5.2 pct., Haïs-nik heri-ed med 4.9 pct., Talvik her-red med 4.6 pct., Maasø herre(l med 4.4 pct., Lebesby her-red med 3.9 pct., Hammer-fest heri-ed med 1.6 pct., Karasjok kerred med 1.0 pct. og Koutokeino herred med O.9 pct. Alle tre nationaliteter i Finmarken foretrækker sine stamme- fæller til naboer og nedsætter sig derfor helst i norske, finske og kvænske grænder. Om de tre nationaliteters udbredelse er tidligere meddelt en del opIysninger. Her skal kvænerne omtales noget nærmere. l Vadsø har der i tidernes løb dannet sig en egen bydel, som væsentligst er beboet af kvæner og derfor i daglig tale be- nævnes Kvænbyen. “ Kvænernes vigtigste levevei i Vadsø er fiskeri, og dette dri- ves fra byen selv. Naboskabet er bekvemt for dem, der fisker sammen, hvilket har bidraget sit til at danne Kvænbyen. Antallet af kvæner i Vadsø var i 1845 kun l34, men i l875 var antallet 1027, saa kvænerne paa den tid var i majoritet i byen. – Kvænerne kom efter uaarene mellem 186O og 1867 aarlig i store flokke fra de fattige indlandsdistrikter i det nordlige Fin- land. Magre, daarlig klædte og forfrosne kom de til Varanger- fjordens og Ishavets fiskerier. Saa smaat bevendt var det mod