Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/451

442 l‘’lNMARKENS AMT. penge, at de tiIfods eller paa ski tilbagelagde den lange rute gjennem Nordfinlands ødemarker, hvor de mod erlæggelse af 2–3 kroner kunde faa laant renskyds og leiet skindklæder. Fra Bugøfjorden drog de med lokalskibet eller i store fembørings- baade og fordelte sig i fiskeværene rundt Varangerfjorden, særlig ved Bugenes og i Vadsø. De kom saaledes i baadladninger fra Neide11 til Vadsø og fik logi hos sine landsmænd. De fleste var leskarle, men ofte kom baade mand, kone og smaa børn, tullede ind i en sæk eller et andet plag. De smaa huse i Kvænbyen blev i denne tid stærkt overfyldte, saa en stue for 5 maatte undertiden rumme 20. De kommende kvæner var forsultne og slet klædte, ofte i en elendig sauskindspels og indenfor pelsen intet. Den ellers renslige kvænbybefolkning kunde i fisketiden ikke holde sine huse fri for smuds og slet luft, og sammenstuving i alle stuer fremkaldte ofte sygdom. W Naar de fiskesøgende kvæner havde faaet plads paa baaden hos kvæner eller nordmænd drog de udover mod Vardø eller indover Var- a11gerfjorden eller sydover mod rusSekysten, eftersom fisket slog til. Kvænen (og svenske11) var nødt til snarest mulig at faa plads, og under fremmede forhold var han moderatere in sine fordringer, ogsaa ofte flittig for at tjene godt i kort tid. Slog fisket ikke til ved selve Vadsø, saa saa man i fiske- tiden næsten blot kvinder og børn omkring i byen. Alle mand- folk var fraværende, men henimod Sankthans tider er i almindelig- hed vaarfisket slut, og den fiskende kvænbefolkning vendte nu tilbage til Vadsø for at faa k1arering af sine redere eller med- fiskere Havde fisket været rigt, herskede der da en uges tid i regelen et glad liv i Kvænbyen. De kvæner og kareler, som kom næsten nøgne til Vadsø, forsultne og uden en Skilling i lommen, havde nu gode k1æder paa en velnæret krop og penge i lommen, om de end ofte var surt fortjente De fleste begav sig straks paa hjemveien med sterstedelen af sin fortjeneste. Det heder i et brev fra Sydvaranger i 1878: «Det er mærkeligt, hvilken forandring der foregaar med kvæ- nerne i den tid, de opho1der sig her under fisket, nemlig fra marts til juli. Ved ankomsten er de oftest magre og iført nogle traser, som almindelig vilde ansees for utilstrækkelige til at gaa med gaard imellem, end sige til en fjeldva-ndring paa snese af mil. Men ved afreisen er de fyldige og ofte klædte som herre- mænd med en lang pibe i haanden og et sølvur i lommen. Naar de kommer ind i landet, er de krybende, slaviske stakler, men naar de forlader det, er de stolte og bydende og ser med