Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/452

KVrENERNES FORDEL1NG I Am“rET. –l43 foragt paa de norske, paa deres sæder og levevis. En del bliver tilbage, men at det ikke er mors bedste børn, vil justitsproto- kollen vise, og at de er til liden baade for den egn, hvori de op- holder sig, kan fattig-regnskabet godtgjøre.» Kvænernes huse i Vadsø er af træ, de fleste kun 1 etage høie med 2 kvistrum. Foran ethvert hus eller bag samme er et mindre stykke indhegnet jord, 2–3 maal stort, der benyttes dels til potetager, dels til græsmark. Ellers er hele stranden langs husrækken bep1antet med fiskehje1der. Omhvælvede baade, hus- tage og forøvrigt enhver benyttet plet er bedækket med fiske- liner, der ligger udbredte til tørring, hauge af fiskehoveder, tran- koppe, halvt eller helt fyldte med lever etc., alt tydende paa, at befolkningens væsentligste næringsvei er fiskeri. Husfliden bestaar da ogsaa væsentlig i at stelle med fiskesager. I flsketiden er alle brugbare hænder beskjæftigede Kvindernes eller hustruernes for- retning er at greie de optrukne, ofte sammenviklede lange line- snører og a-tter ægne disse. Børnene hjælper til, saa snart de kan. Mændene er enten ’paa sjøen eller holder til nede ved stranden, beskjæftigede med at sløie den hjembragte fisk. Foruden fiskeri driver kvænerne ved Vadsø ogsaa lidt fædrift, saavidt de har melk til husbehov. Saagodtsom alle de kvæner, der eier hus, har ogsaa en eller flere kjør, enkelte endog 4–5. Selv nogle af dem, der bor ti1leie, har ko. Kvænerne har ord for, at der i deres huse som oftest findes mere puds, at de fleste ting er bedre flidde, i ordentligere og rensligere stand end i almindelighed er tilfældet hos den norske fisker. AJmindelig begavede børn i Vadsø lærer nu at tale og læse norsk, selv om der tales kvænsk i hjemmet. I Nordvaranger eller i Vadsø landsogn er skolekredsene Salt tjernene og Skallelv kvænske, Jakobselvens kreds er baade flnsk, kvænsk og norsk, Andersby, Kiby og Ekkerø er udelukkende og Krampenes væsentlig norske kredse. F ornorskningen er i fremgang, hvortil bidrager den større samfærdsel med Vadsø by. I Sydvaranger har mange kvæner nedsat sig, saa at de der udgjør omtrent 42.8 pct. af befolkningen, og ligesaa bor der kvæ- ner paa russisk side af Pasvikelven tilligemed skoltefinner. Kvænerne holder paa sine nationale eiendommeligheder og har ingen tilbøielighed til at assimilere sig med skolterne. Det er omkring Coalbmejavrre og ovenfor, at kvænerne har slaaet sig ned. I modsætning til skolterne, der alle bekjender sig til den græsk-katholske lære, er kvænerne lutheranere. Hvert aar kommer der fra Finland en præst op til de russiske kvæner, som døber, ægtevier og jordfæster deres døde, som har sin egen grav-