Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/453

44–l FlNMARKENS AM‘I’. – plads ved C?oalbmejavrres strand, skilt fra de steder, i hvor skolterne nedgraver sine døde. Kvænerne paa russisk side mener, at der lægges dem hin- dringer i veien af de russiske autoriteter, medens skoltefinnerne, som tilhører den rettroende græske kirke, begunstiges paa alle maader. De kvænske kolonister kan ikke faa kjøbt jord af Staten til selveiendom; de faar den blot udmaalt til dyrkning og ud- nyttelse for sin levetid; efterlader de børn, har dog disse for- trinsret til at faa beholde den. Derimod kan de ikke afhænde eller pantsætte den. Af den saaledes udmaalte jord betales ingen afgift, hvorimod folk, som uden at have faaet udmaaling har ned- sat sig og opdyrket et stykke jord, maa erlægge aarlig afgift af denne. Den skat, disse kolonister maa yde, er ganske ringe og udlignes paa en meget enkel maade, ikke efter velstandens stør- relse, men efter antal af ildsteder. Der betales nemlig ca..2.5O kr. pr. ildsted, og da der paa hver gaard i almindelighed blot findes to ildsteder, et for vaaningshuset og et for fjøset, faar hver husbonde 5 kr. aarlig i skat. Under de smaa forhold og den jevne fattigdom kan dette System ogsaa passe ganske godt. Med hensyn til den russiske Stats forbud mod at afhænde jord til privat eiendom, staar disse egne altsaa omtrent paa samme standpunkt som Finmarken indtil 1775; det var et krongods, hviskolonisation man vistnok ønskede og begunstigede paa for- skjellig vis, men jorden blev ikke selveiendom for private per- soner. Fø1gen er naturligvis, at der lægges forholdsvis lidet ar- beide paa gaardene opdyrkning, man slaar mest muligt af skog- og myrhø og sanker mose paa fjeldene til kreaturerne, medens hjemmejorden kaster lidet af sig (.4. B. IVesse(). Kreaturhold med melkeproduktion er hovedsagen, men hvad naturen sel yder af hø, vildt og fisk, multer o. s. v., spiller hovedrollen i deres underhoId. Hos disse kvæner indtager ogsaa tamrenl1oldet en vigtig plads. Nordmændene og de paa norsk side bosatte kvæner er selv- eierbonder. ’ Arbeide paa jorden holder paa at blive ho“vedsagen, medens jagt, fiskeri, renhold o. s. v. blot er binæringer. Mellem disse stadier er der mangfoldige overgange. . Mændene gaar altid væbnede med kniv, som ogsaa ganske smaa gutter bærer i sit bælte, om sommeren har de derhos hængende i bæltet en liden flaske med næverolje, hvormed de smører ind ansigt og hænder for at beskytte dem “ mod myggen, der i disse egne paa forsommeren er en ren plage Mellem de to nationaliteter, kvæner og norske, synes at herske et godt forhold. En hel del af finnerne i Sydvaranger har lært sig til at tale