Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/459

Denne siden er ikke korrekturlest

4ð0 I–’INMARKENS AMT. finner 3.9 og af 1OO nordmænd 6.7. De brutaleste forbrydelser begaaes oftest af kvænerne “ Her er medregnet baade store forbrydelser og mindre for- gaaelser. Det sees, at forgaaelser af nordmænd er ca. 2 gange saa hyppige som af finner, men af kvænerne er forgaaelser 3 gange saa hyppige. Kriminalstatistiken for større forbrydelser viser noget lig- nende. t ‘ I de 8 aar 1893–-19OO er i Finmarken domfældt 689 indi- vider; deraf 345 i bygderne og 344 i byerne, eller gjennemsnit- lig aarlig 86.1 i amtet, hvoraf 43.1 i bygderne og 43.0 i byerne. Fordelt paa 1000 individer og sammenlignet med rigets byer bliver dette saaledes fordelt paa 1000 individer. W Domfældte individer pr. 1000 indbyggere (l893–1900): I riget .......... l.3 I Finmarkens amt . . 2.6 I rigets bygder . . . O.7 I Finmarkens bygder . . l.6 I rigets byer . . . . . 3.2 I Finmarkens byer . g ..... 6.2 Nordmænd i Finmarkens amt . . 2.7 Finner in –- –) . l.3 Kvæner i –- Z . . 4.5 Her er kvænernes forbrydelser mere end 3 gange saa hyp- pige forholdsvis som finnernes, medens nordmændene staar midt imellem. Forbrydelser er imidlertid dobbelt saa hyppige i Fin- marken som ellers i landet. g – Ved Varanger kompani – ca. 5O mand – er der-, skriver kapteinen, hvert aar under eksercitien adskillige permissioner for vidner og anklagede. Det bliver en hel flok af dem, som enten selv har gjort noget galt eller har seet paa andres forgaaelser, medens ellers i landet deslige permissioner er sjeldne. Som jordbrugere er kvænerne ligesaa gode som deres norske naboer; kanske er de .fra Østerdalen og Gudbrandsdalen indflyt- tede dygtigere. Bortseet fra disse maa kvænerne tilkjendes den første plads blandt Finmarkens almue, hvad renslighedsstellet og troligen ogsaa hvad nævenyttighed og husflid angaar. Mængden af kvænerne nyder fordelene ved at bo i Norge og er dog ikke og vil ikke være nordmænd, men ikke desto mindre har nordmændene i en aarrække holdt skole og guds- tjeneste paa kvænsk for dem. De kom, som omtalt, forsultne og lasede i aarene l860–-1867 til Norge og vendte mætte og vel klædte tilbage.