Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/478

KOMMUNIKATIONSMIDLER. 469 ide dele af elvene, hvor der er stenet og grundt. Her maa stagerne ofte mange gange daglig hoppe ud i vandet, naar stagningen ikke længere kan drive baaden frem, for enten at løfte den af en sten eller vadende at trække den Over grun- dingerne. – Man kan forsyne sig med et baadtelt, et saakaldt «raggas»; med dette udspændt over baaden vil man vistnok i begyndelsen være beskyttet i regnveir, men snart begynder regnet at sive gjennem den tynde dug, og det bliver af tvilsom nytte. Om vinteren er der farbart med ren og pulk næsten overalt i Finmarkens indre. Kjøreredskaberne er omtalte tidligere. Sædvanlig trænger man fire ren til en fjeldtur. En ren med pulk til den reisende, en ren til finnen eller «vappusen» med pulk, en med pulk eller «1æskjerris» til bagagen og saa en vare- ren til at holde igjen i bakkerne eller til at skifte, naar nogen af de andre ren gaar træt under reisen. Fører man megen bagage, vil man trænge 2 eller flere læskjerriser. En almindelig ren trækker ikke stort mere end lO0 kg. eller saa meget som en tung mand eller en melsæk, men da maa føret være godt, om den ikke for snart skal gaa træt. Med ren fragtes paa veie af l80 km.s længde l tønde korn for 6 kroner, l tønde Salt for 8 kroner, 1OO kg. andre tunge varer for 7 kroner. Paa bygdeveiene i A1ten betales for kjørsel af I tønde korn eller Salt omkring 1 krone pr. mil, for kortere veistykker forholdsvis mere. Skyds med posten og med reisende løber som følge af de lange afstande op til betydelige beløb. Paa en fjeldtur bruges bedst almindelig vinterklædning og en islandsk trøie at bære under pæsken. Selve fjeldhyret er ren- skindspæsk, finsko, bellinger og handsker –- alt af renskind. Pæsken er et hensigtsmæssigt plag til at trodse sne og kulde. Renhaa1–ene vender ud, er korte og omgiver hele legemet med et varmt luftlag. Den er trang i halsen, saa man saavidt faar klemt hovedet gjennem a-abningen, den har forøvrig ingen split og slutter fast om haandleddet. Med et bælte spændt om livet og uldtrøien under kjører man ledig og let og generes ikke af kulden, selv om snoen er skarp over de nøgne fjelde Tykke finsko, foret med fin senne, beskytter fødderne godt, og renskindsbellingerne dækker læg og knæ, medens handskerne, syet af renskind og stoppet med senne, holder hænderne varme. Paa hovedet har man enten den flade finhue, syet af klæde, rødt eller blaat, med oterskindsbrem og stoppet med dun, eller man benytter en al- mindelig varm skindhue, der kan trækkes godt ned over ørene. Ofte bruges slør og mørke briller til værn mod veiret, naar det ryger af fjeldene, og til værn mod solen, hvis straaler bryder mod de endeløse sneflader.