Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/537

528 „ F1NMARxENs AMT. Medicinalafgiften i Finmarken er bestemt saaledes ved lov i 1 905: Af hvert l0O kg. fersk eller frosSen fisk ..... 7 øre. « – « « saltet fisk ...... . 12 –Zx x: –- « « tørret klipfisk . . . . 21 G - « « anden tørret fisk . . . 28 « -– « « fersk laks ..... . . 80 “?; « – « « saltet eller røget laks. . . 120 « -(–: hver hl. lever ............. 26 –== (* – tønde tran = 1l6 liter ........ 46 « « – (« grakse, hvoraf tran endm1 kan udvindeS 12 « « hvert 100 kg. fiske- eller hvalguano, benmel, kraftfoder 6 (–ỳ « – « « hvalbarder .......... 58 « « – « « sæl- og hvalrosskind ...... 29 « Skog.fondet. Efter lov af 22de j1mi 1863 § 11 om afhæn- delse af Statens jord i Finmarken skal de beløb, som indkommer ved Salg af Statens jord henlægges til et fond for skogvæsenets fremme i Finmarken Det finmarkske skogfond udgjorde den 31te marts 1905 kr. 359 92l.05. Fondet kan efter bevilgning af Storthinget a11– vendes til fremme af jordbruget og Skogbruget i Finmarkens amt, jfr. lov af 22de mai 1902 § 5. Detsr midler ud1aanes mod pant i fast eiendom i Finmarken efter i det væsentlige samme regler som de, der gjælder for brændevinsafgiftskassens og medieinalfondets midler (reglem. af 26de juli 1894). Rettighed. I Finmarken svaredes indtil 190:3 en skat, som benævntes rettighed, en slags kopskat, og de, som betalte denne skat, var, før stemmeretten blev almindelig, stemmeberettigede, saakaldte rettighedsmænd. Denne skat, rettigheden, har været ydet i meget lang tid. I)et var en personlig skat, for hvilken nordmændene eller de saakaldte bumænd, der ved den oktroierede handel kom i en slet forfatning, blev fritagne ved oktroien af 2den april 1687. Denne fritagelse blev ophævet ved skatteloven af 26de august 1833 § 9. Skatten udgjorde i 1833 kr. 1l64.33. Disse saakaldte rettigheder i Finmarken blev reguleret ved lov af 6te juni l863, som beste1nte, at hver man(lsperson iFin- marken, som lig-nedes i skat, skulde til sognepræsten og klokke- ren samt i landdistrikterne og i de kjøbstæder, der ikke havde egen jurisdiktion, tillige til sorenskriveren og lensmanden ud- rede en aarlig afgift eller saakaldt rettighed. Rettigheden u(lgjorde: Til sognepræsten kr. 3.20, men af fjeldfinner en simmelritta- bælle, d. e. et laar, en side og en bog af en simmelren, samt et okserenskind –- eller i penge G kr.