Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/540

KOMMUNAL HUSHOLDN1NG. I 0pførelse og ved1igeholdelse af præstegaarde og kirker. W Udgifter ved kirker og præstegaarde. “ Udgifterne ved betjeningen af og tilsynet med Jakobselvens kapel; dels anvendes udgifterne til Skolevæsenet som bidrag til folkeskolevæsenet i forskjellige kommuner samt til administrations- udgifter. Sognepræster i Finmarken oppebærer forholdsvis betydelige løn“sbidrag af det nordlandske kirke- og skolefond. 18 af de i amtet værende 31 sognekirker og kapeller eies af dette fond. Til opførelse af flere af de øvrige kirker er ydet betydelige bi- drag af offent1ige midler. Der har aldrig paahvilet Finmarkens menigheder nogen forpligtelse til at opføre og vedligeholde byg- ninger paa præstegaardene. Præstegaardene i Finmarkens amt staar nemlig i flere hen- seender i en anden stilling end landets øvrige præstegaarde. I Finmarken fandtes i den ældre tid ikke præstegaarde. Senere blev der i henhold til kgl. resolution af 27de mai 1775 udlagt hver præst saa megen grund, som udfordredes for en familie. Præsterne, for hvem de saakaldte missionærer i missionens senere tid opfattedes som hjælpepræster, opførte selv gaardens bygninger, som derefter i lighed med, hvad der fremdeles er tilfæl(let i Danmark, solgte dem til eftermanden. Da denne ordning dels paaførte eieren tab, dels medførte, at den som oftest uformuende kjøber derved kom i gjæld og siden vanskelig kunde vedligeholde bygningerne, blev det ved reskript af 13de juni 1781 paalagt kirkerne (d. e. det nordlandske kirke- og skole- fond) at indkjøbe bygningerne for en sum, «som ikke lettelig maatte overstige 3O0 rdl.», samt at vedligeholde dem, hvorimod præsteme skulde svare 4 pct. rente af kjøbesummen, hvilket fremdeles finder sted i Hammerfest, Kistrand, Talvik og Loppen. For nogle af de øvrige sognekald er præstegaard først ind- kjøbt efter 1825 for det nordlandske kirke- og skolefonds reg- ning. I disse tilfælde, og hvor nye kald ved deling er blevet oprettet, har præsterne ingen forpligtelse med hensyn til byg- ningerne. Da der saaledes for samtlige præstegaarde i Finmarkens amt ikke gjælder nogen aabodspligt, ligesom der heller ikke er spørgs- maal om deltagelse fra herredernes side i bygningernes vedlige- hold, blev præstegaardsloven af 14de juli 1897 ikke gjort an- vendelig paa disse gaarde. Af hensyn til muligheden for, at der senere, ialfald for enkelte gaarde, kan blive spørgsmaal om at overføre vedligeholdet til præsterne, blev der i lovens § 39 givet kongen adgang til med Storthingets samtykke at træffe be- stemmelse herom. W Samtlige præste-gaarde i Finmarkens amt har smaa besæt-