Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/549

å-ill FINMARKENS AMT. Skolevæsen. Undervisningen paa skoler i Finmarken har mange vanskeligheder at kjæmpe med. De store afstande og den tynde befolkning gjør, at veien til skolerne eller til stederne, hvor der undervises, bliver lang; stillingerne som skoleholdere var, især tidligere, ikke særlig tillokkende; mangelen paa tjeneste- folk gjør-, a-t børnenes arbeide ofte trænges i familien, og endelig kommer her de Vanskeligheden som er en følge af, at de finske og kvæ11ske børn ofte slet ikke eller kun daarlig forstaar norsk. I de senere aar er der af stat og kommune gjort store an- strengelser for at forbedre skolevæsenet, og dette arbeide har sat nogen frugt. – Paa grund af den maade, hvorpaa jordsa-lget tidligere fore- gik, blev bebyggelsen meget uregelmæssig og saa spredt, at ordningen af skolekredsene er vanskelig og udgifterne til skolerne store. Afstanden fra skolen til børnenes bosted eri mange kredse saa stor, at børnene opholder sig ved skolestedet hele skoletiden, hvad der dels volder forældrene udgifter„ dels bevirker mange forsømmelser. Hertil kommer, at der paa mangfoldige steder er en saadan blanding af nationaliteterne, at undervisningen bliver vanskelig. Der er undertiden i samme skolekreds kvæner, finner og nordmænd, i hvis hjem daglig kun tales et af disse sprog. Naar børnene kommer paa skolen, forstaar de ofte ikke andet sprog end finsk eller kvænsk. Disse børn skal undervises sam- men i klassen; men undervisningen vil da ofte blive lidet frugt- bringende. I ældre tid er der gjort ikke saa lidet for den kristelige undervisning. Der var i l589 l7 kirker med l2 lutherske præster, og de fleste af disse var vistnok fra den katholske tid. Kirkernes beliggenhed ud mod havet og paa fiskeværene viser vistnok, at hensynet til den norske befolkning har været det væsentlige. Al- lerede 1307 blev en kirke indviet paa Vardø af erkebiskop Jørund. Ved midten af det 15de aarhundrede gjorde den græsk-katholske n1ission fremskridt paa KoIahalvøen. Efterat Gustav Vasa i l524 var kommet paa tronen, var han interesseret for finnernes om- vendelse og for at oprette skoler blandt dem, og senere svenske konger tog sig, delvis af politiske grunde„ af finnernes om- vendelse. I Norge virkede først i det l8de aarhundrede skolelærer L9ak ()l-een en række af aar i Finmarken; han og flere norske geistlige, fremfor alle Thomas von Westen (død 1727) og Nils Stock- .fleth (død 1866) tog sig med stor iver af finnerne, saaledes som tidligere c1111;ä1x. Von Westen sørgede for, at der blev ansat skolelærere for finnerne. Der var i l727 ansat 3 skolelærere i Østfinmarken og 4 i Vestfinmarken. Biskop i Trondhjem Markus Fredrik Bang (l 775– –l 787), under