Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/550

KoMMUNAI. HUSH01.1)NING. 54l hvis bispestol ogsaa Finmarken hørte, søgte at faa omgangsskoler igang, men som det synes uden synderligt held. I biskop SChenheyders tid (1788–-1803) oprettedes endel skoler, og han søgte at faa en skole i hvert Sogn og vilde, at børn, som ikke under skolegangen kunde bo hjemme, skulde faa logis ved sko- lerne, men han fik kun i liden udstrækning gjort sine skoleplaner til Virkelighed Biskop i Tromsø Mathias BonsaCh Krog (1804 -1828) tog sig ivrig af folkeskolen. Men krigsaarene (‘1807–l814) lammede skolearbeidet. I kirkelig henseende stod det daarlig til, idet præstekaldene ofte stod ledige. Fra 1802 er der en erklæring af provst Hammond og soren- skriver Hetting, hvori det heder: –xHidtil har undervisningen i skolerne kun været for konfirmationsungdommen, og skoleholderne har paa den øvrige tid af aaret gaaet distriktsvis omkring Om- gangsskolen har været til liden eller ingen nytte.» Forslag om oprettelse af et seminar i Trondenes til ud- dannelse af lærere blev i 182l fremsat af præst i Vadsø Peter Vogelius Deinboll, idet det heder, at finnerne var uden lærere, skolerne var yderst eIendige og kunde ikke ophjælpes, saalænge lærerne var raa og udannede. Børnene vokste op i ladhed og vankundighed og stod paa næsten samme kulturtrin som sine hedenske forfædre. Da StoCk.fleth- kom til Finmarken, i 1825, var Vadsø-Vardø -Næsseby et præstegjeld og Tana-Lebesby-Kjøllefjord det andet. Han interesserte sig ogsaa for skolevæsenet. I Kiby ved Vadse var 35 a 3O skolebørn, men ingen gamme var stor nok til skolestue. StoCk.fleth gav 6 daler og hver af de 16 rettigheds- mænd lîZs daler, og for disse penge kjøbtes tømmer til et skole- hus. Til lærer tog han en ung fin, han netop havde konfirmeret, og som blev sendt til det netop oprettede Trondenes seminar for at uddannes som lærer. De erfaringer, som man gjorde om finnerne som lærere-, var imidlertid ikke opmuntrende. Skoler savnes ikke ganske i Finmarken, skriver Rodei l834, men hvordan er skolerne, og hvordan er deres lærere? Enhver elendig torvhytte, et telt paa det snebedækte fjeld maa tjene som skole; her skal ungdommen, siddende og liggende paa jorden omkring en brændende ild modtage sin undervisning af mænd, hvis egen kundskab som oftest er saare svag. Der var i l834 4 faste skoler i Vestfinmarken, og disse var da alle forholdsvis nye. Den ene var i Hammerfest kjøbstad og de 3 andre i Alten- Talvik præstegjeld, nemlig en ved Kaafjord kobberværk, en paa Elvebakken og den tredje i Talvik. Hvert enkelt barn fik 2 høist 3 maaneders undervisning aarlig Ellers var der omreisende