Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/551

Denne siden er ikke korrekturlest

542 FINMARKENS AMT. skoleholdere, men ikke i tilstrækkeligt antal. l de fleste sogne var der kun en eller to. De fleste børn fik kun nogle faa dages undervisning aarlig, og denne var i almindelighed maadeLig. Man havde forsøgt, skjønt med lidet held, at opføre smaa skolestuer, hvori den omreisende skoleholder og den skolesøgende ungdom kunde finde tilhold nogle uger itræk. Ungdommens undervis- ning var for største delen overladt til forældrene; disse selv kunde ofte neppe læse indeni bog. Børnene havde i den alder, da de skulde konfirmeres, som oftest lidet eller intet lært. De kunde tankeløst ramse op de 10 bud og Fadervor, naar de skulde forberedes til konfirmation; hvis enkelte havde bragt det noget videre, saa var der omvendt langt flere, som ikke engang kunde stave. Præsten nødtes ofte til at konfirmere dem med den smule kundskab, der kunde bibringes dem; thi erfaring viste, at de, som blev tilbageviste, kom igjen aa-ret efter lige uforberedte og ofte mere fordærvede. p Rede omtaler skolevæsenets indtægter fra aarene 1826–-1834. Af det nordlandske kirke- og skolefond fik Finmarken et bidrag til Skolevæsenet i Vestfinmarken, som udgjorde 210 spdlr. Des- uden havde skolekasserne nogen indtægt ved de ministerielle forretninger, nemlig ved hver brudevielse 24 sk., ved hver barne- daab 8 sk. og af enhver ei altfor fattig konfirmant 12–-16 sk. Det øvrige udrededes af menigheden enten efter ligning paa hele sognet eller med et engang for alle fastsat bidrag af hvert barn, som aldrig oversteg 60 sk. aarlig Skole1mdervisningen skulde dengang efter SZO(’‘I(flBfh-S ihær- dige forlangende foregaa paa finsk for de finske børn, og man var derved i valg af skolelærere indskrænket til folk fra Fin- marken og til finner, blandt hvilke der kun var faa, som havde kundskaber eller var duelige til skoleholdere. Trondenes, senere Tromsø seminarium, oprettedes“ efter reso- lution af 4de mai l822 og a-abnedes paa Trondenes den 7de fe- bruar 1826. Det skulde have 9 elever, en fra hvert provsti i stiftet, men to fra Øst- og Vestfinmarkens provstier, en nord- mand og en fin, udvalgt af provsten. De fik fri reise frem og tilbage og 20O kr. til ophold aarlig Fagene var religion, norsk (og finsk), skrivning, regning og metodik. I 1836 blev seminaret udvidet. Det fik 3 lærere og ret til at optage indtil 2O «alumner», hvoraf 4 skulde kunne tale det finske sprog. De 12 mest træn- gende og værdige skulde hver nyde 200 kr. aarlig, de øvrige ]00 kr. De skulde efter lov af l7de juli 1827 have 7 aars tjeneste, naar de paa skolekassens bekostning havde faaet sin uddannelse. Læretiden var 3, ’sjelden 2 eller 4 aar. I l848 flyttedes seminaret til Tromsø. Det udvidedes i 1853. Foruden de 2O elever kunde nu optages 8, som fik fuldt