Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/553

Ö44 g FINMARKENS AMT. I skrivelse af l8de april ]898 har departementet efter lands- skolelovens § 73, 2det led, om undervisningssproget i fo1kesko1en, fastsat, at finsk og kvænsk indtil videre anvendes som hjælpe- sprog ved undervisningen i Overensstemmelse med given instruks i følgende herreder: Loppen og Øksfjord, Hasvik, Alten, Talvik, Hamme1–fest landsogn, Kvalsund, Maasø, Kjelvik, Lebesby, Kistrand, Tanen, Nordvaranger, Næsseby, Polmak, Sydvaranger, Karasjok og Kon- tokeino. I de samme skolekommuner kan læse- og lærebøger med finsk eller kvænsk tekst ved siden af den norske anvendes efter skolestyrets nærmere bestemmelse. I Karasjok og Koutokeino tillades indtil videre kristendoms- undervisningen saavel i skolens 1ste som i dens 2den afdeling helt ført paa finsk, forsaavidt skolestyret finder, at de sproglige forhold med nødvendighed kræver det. g I instruksen af 18de april 1898 om brugen af finsk og kvænsk som hjælpeSprog ved undervisningen i de fo1keskoler, hvor dette er tilladt, heder det, at lærerne skal med yderste flid stræbe efter at udbrede kjendskab til det norske sprog og søge at fremme dets brug. Samtlige børn skal oplæres i at læse, tale og skriftlig anvende det norske sprog. Undervisningen i norsk sker saavidt muligt paa grundlag af det i distriktet raadende norske talesprog; siden oplæres børnene tillige i det almindelige bogsprog. Undervisningen foregaar paa det norske sprog, medens det finske eller kvænske sprog bruges kun som hjælpemiddel til at forklare. Det finske eller kvænske sprog bør ikke bruges i videre udstrækning end uomgjængelig fornødent Efterhvert som kundskaben i norsk skrider frem, ind- skrænkes brugen af det fremmede sprog. StoCkfleth arbeidede, som berørt, i sin tid ivrig for, at finske og kvænske børn kun skulde undervises paa finsk og kvænsk; men allerede tidlig gjorde man den erfaring, at de finner, som ikke forstod norsk, gik tilbage baade i kundskaber og vel- stand. I Om Loppen herre(l ytrer saaledes allerede i l849 præsten Meyer i erklæring til provstiet, optaget i provst Aars’ «Svar til hr. pastor Stockfleth», at de finner i præstegjeldet, der taler det norske sprog, er folk med noget større oplysning og med bedre ydre vilkaar, medens den kun finsktalende del af be- folkningen er i høieste grad uvidende og lever paa faa und- tagelser nær i den yderste armod. Det er en afgjort sag, at den over al maade vankundige skoleungdom, der findes blandt dette sogns finsktalende almue, for en stor del skyldes det finske Sprogs indførelse i skolen, idet børnene derved unddrages bistand