Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/555

546 FINMARKENS AHT. 879 af kvænsk herkomst, 99 af norsk-fiusk l1erkomst, 309 af norsk-kvænsk herkomst. 128 af finsk-kvænsk herkomst. I Finmarken er de helt norske skolekredse de færreste; de sprogblandede er de fleste. Somme steder bruges norsk, kvænsk og finSk om hverandre i klassen. Blandt finner og kvæner er der vistnok noget kjendskab til norsk blandt mændene, men kvinderne forstaar gjennemgaaende ikke norsk, og de er lidet villige til at lære det. Som kvinderne er børnene, indtil de en tid har været paa skole. Kun i Koutókeino bruges ved undervisningen i kristendoms- kundskab finsk. Men der er kredse, hvor læreren næsten helt har undladt at befatte sig med norsk, og hvor intet barn forstaar saa meget norsk som en norsk hilsen. Forordningen af 18de april 1898 er ikke gjennemført. Bøger med dobbelte tekster benyttes af og til i skolerne. Lærerne anser dem som hinderlige for fremgangen i norsk. De forhandles for det offentliges (finnefondets) regning, og skylder endel af sin udbredelse, at de er af godt materiale med stærke bind i forhold til prisen. I Næsseby f. eks., hvor skolesty1–et har besluttet, at alle bøger med dobbelte tekster skal forsvinde fra skolen, holder de sig dog, fordi de er saa stærke I de sidste aar har man, som berørt, søgt at forbedre folke- skolerne i Finmarken, navnlig i de blandede sprogdistrikter. Man søger at lette tilsynet med skolen i disse distrikter og at sætte enkelte skolekommuner istand til at forlænge skoletiden, videre i større udstrækning e1îd før at internere paa skolens bekostning fjerntboende elever paa skolestedet; ekstraordinære bidrag ydes til skolernes bedre udstyr med undervisnings- og anskuelsesmidler og til anskaffelse af faste skolehuse med lærerbolig. Finmarken lider af mangel paa lærere. Adskillige poster har i en aarrække været ledige, i andre har man maattet ansætte folk uden særlig uddannelSe. Af 164 skolekredse er de 85 forsynet med egne skolehuse. I 27 har lærerne jordvei og bolig. De leiede lokaler er ofte smaa. Lærerlønningerne er nu bragt op saavidt, at de kan øve nogen tiltrækning. Statsmagterne har i denne henseende vist liberalitet, og amtskommunen og de engere kommuner har gjort anstrengelser for at byde gode lærerlønninger. g Men det er et tungt og slidsomt arbeide i en sprogblandet skole i daarlige skolelokaler: livet blandt en ofte lavtstaaende„ fremmedartet og fremmedtalende befolkning er ensomtog klimatet