Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/556

KoMMuNA1. HUsHo1.nN1NG. 547 haardt Dygtige lærere, som kan opnaa gode stillinger i blidere egne af landet, melder sig ikke gjerne til tjeneste her. Smaaskolelærernes (lærerindernes) arbeide er vanskeligt; de faar stadig nye elever, som lidet eller intet kan af landets sprog. Frivillig undervisning havde i 1902 ingen kommune havt, og kun 3, Lebesby, Vardø og Næsseby herreder, havde klasser med over 12 ugers obligatorisk undervisning: Vardø herred 2 klasser ja 15 uger, Lebesby 1 klasse med 15 uger og Næsseby l klasse med 14 uger. Der er ofte kun 9 skoleuger aarlig. Sko1eforsømmelserne er talrige. For aaret 1902 viser lands- kommunerne en gjennemsnitlig forsømmelsesprocent af fra 7.34 til 29.44, men der er kredse med 5O–60 pct. 4 kommuner har mindre end 1O pct. forsømmelser, mere end tredjedelen over 2O pct., i gjennemsnit 16 pct. Disse tal giver dog ikke samtlige forsømmelser. Der er nemlig adskillige, særlig finske kredse, hvor det –er skik, at skole- gangen begynder først ved 9 a 10 aars alderen, og forsømmelser angives ikke, før de kommer paa skolen. Af børnene er der faa, som eier sin læsebog, og andre lære- bøger, i regning og geografi, er sjeldne. Børnenes kundskaber og færdigheder er som oftest smaa. Det er dog undertiden tilfælde, som i Vadsø, Vardø, Ham- merfest, enkelte steder i Sydvaranger og A1ten, hvor børn af fremmed nationalitet naar frem til omtrent samme trin som de norske børn. Men i det hele lægger de fremmede sprog skolearbeidet store hindringer i veien, saa at udbyttet af undervisningen med hen- syn til kundskabsforraad forringes. De norske bøms fremgang hæmmes, naar de maa søge skolen sammen med børn af frem- med nationalitet De udelukkende norske kredse staar i regelen høiest, og i de blandede kredse er det samme tilfældet med kredsens norske børn. Men denne regel har ogsaa sine und- tagelser; i Vestre Tanen er der eller var der norske børn, som stod meget tilbage. Som regel kan det siges, at i Østfinmarken staar de kvæn- ske børn over de finske. Det mindste udbytte af undervisningen har flere finske kredse, hvis børn staar tilbage saavel i udvikling som i omfanget af det lærte Men der er ogsaa enkelte kvænske kredse, hvor børnene ikke er komne langt frem. Inden den finske befolkning er Polmak og enkelte kredse i Næsseby, samt delvis Karasjok og enkelte steder i Sydvaranger længst fremme I Vardø og Hammerfest er det undtagelse, at der paa skolen kommer et barn, som ikke godt kan tale norsk. I Vadsø har