Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/57

Denne siden er ikke korrekturlest

50 . FINMARKENS AMT. Ven Westen beretter videre, at de, som søgte tilfjelds, und- gik sygdomme11. l Det 19de aarhundredes begyndelse udmærkede sig saaledes ved pestartede sygdomme, som rasede over en stor del af Fin- marken og bortrev en mængde mennesker. I 1792 mærkedes først den Sygdom, der i over 20 aar med korte mellemrum herjede blandt Finmarkens indvaanere. Den viste sig først i Alten-Talvik sogn. å Lægeembedet i Finmarken eller, som det kaldtes, Finmarkens kirurgiat. havde da staaet vakant i 2 aar; nærmeste læge var kirurgen paa Tromsø. Til ham skrev fogden under pesten, at «det eneste, vi kan trøste os me(l, er smedene, som med sine store hukkerter kan aabne aarerne paa dem, der har hjerte til at betjene sig af dem». Sygdommen begyndte med stærk hovedpine og rygværk, og naar sygdommen var 2–3 dage gammel, blev de syge beheftede med en stærk ømhed over hele legemet Hos nogle begyndte syg(lommen foruden med hovedpine ogsaa med brækning, og hos disse mærkede man sygdommen i mindre grad og der var hasti- gere forbedring. Naar sygdommen havde varet 8–10–12 dage-. fulgte svulst i halsen og en haard hoste, som gjorde, at mange neppe kunde tale, eller kun ganske uforstaaelig. Med syg- dommen fulgte stærk hovedpine og undertiden nogen kolik, lige- ledes saa man smaa røde pletter over den største del af huden. Stor mathed og et stakket aandedrag fulgte de syge. I l795 grasserede en smitsom syge, kommet fra Sverige, blandt de fastboende i Koutokeino sogn. Den ytrede sig pludse- lig og voldsomt med heftige sting under brystet, ligesaa med brækning og feber. I l798 rasede i Vadsø Sogn en stærkt smitsom syge. der bortrykkede mange mennesker og tildels udbredte sig i Polmak. I 18OO raSede sygdommen i Kjelvik sogn, og i 1802–O3, fra november til midten af juli, med stor heftighed i Alten- Talvik, Loppen, Maasø og Kjøllefjord sogn, hvor ligene i mange fjerde laa ubegravede i gammerne i 6–7 uger. Værst rase(le syg-dommen i Alten-Talvik, hvor den efter amtmand (1Ynm-a1–ks indberetning af l3de februar 1804 skal have bortrevet omtrent 230 mennesker, gamle og unge. Store fælles- grave opkastedes paa Talvik kirkegaard, men ikke allesteds mag- te(le de gjenlex-ende at begrave sine døde. Dette var saaledes tilfældet i Skillefjord, Korsfjord, Komagfjorde11 og begge Lærris- fjordene, hvor der henlaa ca. 3O lig rundt om i gammerne. Fogden beordrede derfor udpaa vaaren lensmand Strande til med 24 mand at reise rundt i fjordene for at jorde ligene «dels paa