Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/572

FORHISTORIE. – ð63 ligget paa riskviste, eller riskvistene har ligget over dette. Tang har da vel ligget under liget. n Den afdødes jagtredskaber har været lagt ned i gJaven. Er der kun pile og fiskekroge nedlagt, findes de nu altid paa venstre side ved haanden. Er der andre jagtredskaber i graven, ligger disse paa høire side, og andre sager, som skiene, skistavene og kastespydet, paa hver side. Mange kvartsstykker synes nedlagte til at slaa ild med. Der har ikke i alle grave været lagt ned lige meget træ- værk; men vistnok er buen lagt ned i alle. Af flint er kun fundet et lidet stykke, muligvis en pile- spids; i en børnegrav er fundet et stykke jern, lignende Spidsen af et kastespyd. Til den afdøde er lagt ned hele fiske, fugle, knuste laarben af ren samt dele af andre dyr. Dele af brændte lerkar er maaske madkar. De fundne grave maa være af meget forskjellig alder. De i graven nedlagte snegle skal maaske være vogtere iste- detfor hunde. De kaldes af finnerne «hundeskjæl». Af de andre muslinger er fundet koskjæl i et par grave paa et sted sammen med to snegle. Liget er stedse lagt med ansigtet vendt med øst eller sydøst Om disse grave ved Varangerfjorden ytrer dr. Andr. M. Han-sen (Landnåm i N orge): Her har man ved Mortensnes og Vadsø en række grave, dannet ved regelmæssig Sammenstilling af stenheller, bygget i et niveau med overfladen af den heller-ur, hvori de fleste er fundet. Nordvi har omkring 1850 fundet skeletter i flere af dem sammen med et yderst eiendommeligt gravgods, forskjelligt fra alt, hvad man kjender fra skandinaviske gamle grave. Det er enerbue og pile med benspids, undertiden ski, muligens kjerris (kjøreslæde for ren), kvartsstykker (ildsten?). Videre (hele) bucci- num-skjæl, et par gange cyprina-skjæl med afslebet umbo som ring- formigt smykke, kraakeboller, sjøstjerner, fugle- og fiskeben, til- dels knuste ben af ren og ræv, bæver og hvalros; i en grav efter meddelelse fra G. Guldberg ogsaa gjet. Af metal en spyd- spids (?), en skjoldbuIe, et sværd «af bestemt nordisk form» (Worsaae), en spænde og en bjørnefigur. Efter den almindelige opfatning er det gamle finnegrave. Det ligger saa nær at tro her nord i Finmarken Og arkæologisk kunde det være vanskeligt at finde en afgjørelse, idet præget, trods det nordiske sværd o. s. v., som maa skyldes forbindelse med skandinaver, bestemt skiller dem fra alle andre nordiske ar- kæologiske fund.