Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/573

ð64 FINMARKENS AMT. Imidlertid faar vi her hjælp hos en anden Videnskab – an- tropologien kan nemlig med største sikkerhed sige, at de ske- letter, som er fundet i gravene, ikke er lappiske (finske), gra- Ve11G altsaa heller ikke. I modsætning hertil er overlæge C. F. Larsen, der har un- dersøgt de i Varanger fundne kranier, kommet til det resultat, «at 14 med nogenlunde sikkerhed kan antages at være finne- kranier, medens 6 er mere usikre, kanske blandingsformer, kan- ske varianter». Efter de foreliggende undersøgelser synes de gjenstande, som findes i gravene, at tyde paa, at den nærmest liggende antagelse, at det er finnegrave, er den rimeligste; men de er af forskjellig alder, og som fund af et nordisk sværd og nogle sjeldne jernredskaber viser, er gravene fra den tid, da nordmændene (eller russere) var kommet i forbindelse med finnerne. Fund som de ved Mortensnes er gjort andre steder. Paa Kjelmøen paa en lyngbegroet flade er fundet sammenlagte stene med aske og kul imellem, tydelige gamle ildsteder, og paa en anden kant af den store hobe af mindre stene, sandsynligvis grav- røser. Paa den nævnte flade fandtes i 186]–-1865 under torv- jorden en mængde forskjellige sager, stykker af et kar af brændt ler og af renhorn; en mængde pilespidser til at st-ikkes ind i ska-ftet, kastepile, ha-rpunspidSer, fiskekroge, et stykke af en sag, et par skeer, en kam, et stykke, som synes bestemt til øks, en meisel samt en mængde forskjellige tildannede stykker af ben og renhorn, en tand af en bæver og et rer a-f fugleben, sandsynlig- vis brugt til derigjennem om vinteren at suge vand op. Ved at sammenligne disse sager med de paa Mortensnes fundne, som utvilsomt maa henføres til finnernes hedendomstid, bliver det klart, at sagerne er samtidige og hidrører fra samme fo1k; sagerne har lighed med ting, som endnu bruges af finneme (“N. N‘icolaysen). Ved enkelte grave findes opreiste stene lig bautastene. Af saadanne stene kjendte FritZner tre i Østfinmarken. Den ene staar opreist omtrent midt imellem Rapnjask og et vestligere lig- gende nes kaldet Ajba.sVamn“jarg, temmelig langt oppe fra stranden; den kan dog tydelig sees af de forbireisende. Den er fæstet i en klipperevne, er omtrent 3 tommer tyk og 4 alen høi, har nu en mod vest ludende stilling, medens fladsider11e, der er omtrent 9 tommer brede, vender mod nord og syd. Faa skridt nærmere sjøen er en grav af den slags, som findes ved Klubben og Mortens- nes. Finnerne mener, at en stallo er begravet der. En anden bautasten staar paa Vadsø kjøbstads grund, straks vestenfor Landhuselven. Den skal igjen være reist op af provst ])einboll. Der ser ud til i nærheden at have været en grav lig de paa veien mellem Ja-rfjord og Bøkfjord.