Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/574

FoBH1sToB1E. 565 Denne sten har i umindelige tider staaet i Ytre Kvænby i Vadsø. Ligesom stenen paa Mortensnes længere inde i fjorden antages den at stamme fra norske vikingers færder. Stenen staar paa held i grunden og rager et par meter over jordens overflade. Ifølge et andet finsk sagn skal et slag mellem tsjuderne og fin- nerne være blevet afgjort ved tvekamp mellem tsjudehøvdingen og den vældige finske kjæmpe Ivvar, Ibbas eller IggaS (Ingas) søn, der skal have nedlagt sin modstanderi rygtag. Denne Ivvar var saa stærk, at han løftede den store sten og stødte den saa kraftig mod jorden, at den borede sig dybt ned i grunden og paa den maade blev staaende der. Ivvar havde to ældre brødre, der ogsaa skal have havt gode kræfter; men i denne henseende overgik dog moderen langt alle sine sønner. Da hun engang i et uveir fra stranden saa sine sønner møisommelig ro baaden frem mod stormen, vred hun i sin harme over, at det ikke gik fort nok, sine tykke Iovotter tvers af. Ifølge Næsseby kaldsbog, fortæller gamle finner, at der paa Stedet har staaet et slag, hvori finnerne beholdt valpladsen, men deres konge Morten faldt. Tomten i Ytre Kvænby, hvor –stenen staar, kaldes endnu af finnerne «torvet» (.sjiøo). Den tredje bautasten staar nær handelsstedet Mortensnes. De 18 koncentriske stensætninger, som omgav den, sees endnu tydelig. Stenen ved Mortensnes kalder finnerne Cæv(ragædge eller Graksestenen. Stenen ligger omtrent 8 m. o. h. og er en grov kvartssandsten, O.8 m. bred, O.1–-O.15 m. tyk og 2.5 m. høi. Den staar paa skakke. En sten ved Kvitnes i Tanafjorden straks indenfor Hornet har Fritzner hørt omtalt, men ikke seet. Stenen ved Mortensnes er efter N. Nicolaysen utvilsomt reist over en norsk viking. Disse stene er tildels af finnerne betrag- tede som hellige, de har smurt tran paa dem, saa at de er blevet offersteder, og enkelte finnegrave er lagt nær dem. Endnu i 1848 saa Nordvi en dag i marts stenen ved Mor- tensnes paa den østlige side overgydt med tran, hvad der er tegn paa ofring. Eventyrlige sagn i den ældre historia Finmarken var allerede i middela1deren, eller saa langt som de norske historiske overleveringer naar tilbage, beboet af finner, og de strækninger, over hvilke finnerne færdedes, kaldte vore fædre Finmǫrk.