hundrede om fyrstehuset i Anjou kaldes den historiske person grev Gosfred af Anjou for «Grisa-Tunica», det vil sige «Graakjortelen», da han ukjendt optog en kamp til fordel for kongen af Frankrige. Efter seieren blev han ved et tilfælde gjenkjendt, og da heder det i krøniken: «Kongen gav den befaling, at Gosfred for fremtiden skulde bære navnet Grisa-Tunica.»
Ogsaa i eventyrliteraturen findes oftere personer nævnt efter sin dragt, især personer med et hemmelighedsfuldt eller overnaturligt præg. I et bekjendt svensk eventyr gaar den forheksede prins, der er i besiddelse af overnaturlig viden, under navn af «Gråkappan», i et norsk under navn af «Kappan». Af samme art er de to Odinsnavne Hǫttr og Síðhǫttr (Sidhatten), ligesom navnet «prins Hatt» i et andet svensk eventyr.
Ogsaa i folkesagn og folketro gjør denne eiendommelige navneskik sig ofte gjældende Tyske nisser eller kobolder bærer saaledes mange steder i Tyskland benævnelser efter dragten eller et eiendommeligt klædningsstykke. I Pommern kaldes de «Rotjäckchen» eller «Rothöschen; omkring Hildesheim «Hütchen» eller «Hodeke»; andre steder «Hopfenhütel», «Langhut» o. s. v. I Schweiz forekommer til og med «Stiefeli» eller Støvle.
Til denne navnerække synes navnet Mǫttull at høre.
Mǫttull forekommer endelig ogsaa i virkelig historiske kilder som tilnavn til en bekjendt erkepræst. Et brev, hvori han nævnes, er paa latin fra aar 1327 (Diplomatarium norvegicum II, no. 162): «Dominus Thorquillus Mantellus». Præsten hed efter andre kilder Thorkel Gunnarsson Mǫttull.
Det er muligt, at en norrøn trolddomsskik kan have været medvirkende til at fæste navnet Mǫttull til den i nordmændenes øine fremtrædende finske repræsentant for trolddom.
Professor Sophus Bugge har gjort opmærksom paa, at «navnet Mǫttull vistnok staar i forbindelse med forestillingen om, at en troldmand frembringer trolddom, blænder og kverver synet, ved at svinge med sin kappe». Han henviser til Ynglingasaga, kap. 46, hvor der fortælles om et strandhug, som vestfoldkongen Øystein øvede paa Varnestranden (Smaalenene). Konge paa Varne var dengang Skjold, en tryllekyndig mand. Da Skjold kom med sin hær til stranden, var Øystein seilet bort og kommet over fjorden. Skjold saa hans seil. Da tog han sin kappe (mǫttull) og svingede med den, og samtidig stønnede han. Da de seilede ind om Jarlsø, sad kong Øystein ved styret. Et andet skib seilede nær dem; saa kom en styrtsjø, og seilaasen eller bommen paa dette skib slog kongen overbord; det blev hans bane. Sagaen bruger udtrykket: «tók hann mǫttull sín ok veifði».
I Viglunds saga, en opdigtet kjærlighedssaga fra midten eller slutningen af det 14de aarhundrede, forekommer en fortælling,
