Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/594

F1NNERNE 1 GAMLE I–lIS’l?ORISKE sAGN. 585 han blev gift med kongen af I‘’rankriges eneste datter og arvede efter ham Frankrige. I kong Lludds tid kom der tre store plager over Britannien; den første var den, at et underlig fremmed folk kom did; de kaldtes kora)mieit; deres viden var saa stor, at der ikke kunde føres nogen samtale i Britannien, hvor sagte man talte, uden at de hørte det; derfor kunde man ikke komme dem tillivs; den anden plage var et skrækkeligt skrig, som natten til hver 1ste mai lød ved hver rygende arne over hele Britannien. Det skræmte folk slig, at mændene tabte farve og mod, og kvinder fødte i utide. Unggutterne og pigerne mistede forstanden. Dyr, træer-, jord, vand, alt forstyrredes. Den tredje plage var den, at hvor store for-raad af levnetsmidler der end blev samlet hos kongen, om det saa var mad og drikke for et helt aar, fik man dog ikke noget af det, undtagen det, som blev fortæret første nat. Og de to sidste plager kunde ingen udgrunde aarsagen til; man havde bedre haab om at faa fred for den første end for den anden og tredje plage. Kong Lludd sammenkaldte alle sine stormænd, og efter deres raad udrustede han en flaade for at raadspørge sin broder, kong Llevelys i Frankrige, som var vis og raadsnild. Llevelys mødte sin broder paa havet, og da de traf sammen, s1yngede de armene om hverandres hals og hilsede hverandre kjærlig.“ Da Lludd for- talte, hvorfor han søgte ham, sagde Llevelys, at han alt vidste, hvorfor han kom. For at kunne tale sammen, saa at vinden ikke tog deres ord og bar dem til korannieit, lod Llevelys gjøre et stort –kobberhorn, som de talte gjennem. Men hvad de end sagde, saa hørte ingen af dem andet end hadske og bitre ord, ganske det modsatte af meningen. Saa skjønte Llevelys, at der sad en djævel i hornet, som k1–ydsede og forvildede deres tale; derfor spylede han hornet ud med vin; thi ved vinens kraft bliver djævelen drevet ud. Da de saa kunde tale sammen, sagde Llevelys, at han skulde give sin broder Lludd nogle insekter. Nogle af dem skulde han gjemme og holde ilive, om en lignende plage skulde komme en anden gang. Resten skulde han knuse i vand; dette var et godt middel til at tilintetgjøre korannieit. Naar han kom hjem i sit rige, skulde han kalde hele befolk- ningen sammen, baade sine egne stammer og korannieitfolket, som om han vilde stifte fred mellem dem. Naar de da alle var tilstede, skulde han tage tryllevandet og stænke ligelig udover dem alle. Vandet vilde forgifte korannieit, men det vilde ikke dræbe eller skade nogen af hans eget folk. «0g den anden plage i dit rige,» sagde han, «det er en drage. Med den slaas en drage af anden race og prøver at over-