Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/60

SUNDHEDS’I’ILS’l’AND. Med læger var Finmarken kun daarlig forsynet i ældre tid Da der oprettedes de saakaldte distriktskirurgiater, var dog Fin- markens amt det første amt, som fik sin distriktskirurg. Udgif- terne til medicinalvæse1îet udrededes af brændeviusafgiftskassen l 1826 blev oprettet et embede som distriktskirurg for Østfin- marken, men dette embede fik man først besat i 1837. I 1836 oprettedes A1ten-Talvik distriktslægeembede. Medens der i l814 i det nuværende Finmarken kun var l kirurg, blev der i 1836 3 lægedistrikter: Vestfinma-rkens, Alten- Talviks og Østfinmarkens. l l859–6O bevilgedes til 4 nye distriktslæger i Finmarken (Loppen, Maasø, Vardø og Sydvaranger). I l9OO er der ialt lO lægedistrikter i Finmarkens amt for- uden en fast ansat læge, der forretter som fiskerilæge, epidemi- læge og vikarierende distriktslæge i amtet. Finmarken er nu det amt, hvor der er flest distriktslæger i forhold til folkemængden, l distriktslæge paa 3 28O individer, i gjennemsnit i riget 1 paa 14 736, men paa hver distriktslæge falder endnu 4000 til 5000 km.2, og i Koutokeino er det endnu 15O km. fjeldvei til læge, og i Karasjok l4O km. til lægen i Kistrand og 139 km. til lægen i Alten. Husraad, kvaksalvere og overtr0 om sygdom I en landsdel, hvor veien til lægen er lang, er der ofte god brug for husraad og ligesaa for folk med nogen erfaring i lægekun- sten og for kvaksalvere. Her er’ nedenfor først berettet noget om finnernes husraad for vel et aarhundrede siden, dernæst nogle beretninger om kvak- salvere, og endelig er omtalt nogle overtroiske forestillinger, som knytter sig til sygdomme. Samuel Budde, præst i Koutokeino fra l786 til 1791, har meddelt nogle oplysninger om husraad blandt finnerne:: For snue og trangbrystethed kogte de nogle spaaner af ener ivand og drak denne the, hvilken Budde fandt fortræffelig til at modstaa kulden. –V Af renens blod koger de en suppe, som virker stærkt affø- rende, hvilken efter Budde er dem høist tjenlig, da saavel renens melk som ost og kjed bevirker forstoppelse. Ældre renjægere fra Østerdalen og Gudbrandsda1en, hvilke gjerne drak blodet af den fældte ren, kogte og suppe af denne, om hvilken de ogsaa berettede, at den virkede afførende. Finneme kalder al indvortes sygdom: at have ondt for hjer- Et Og derimod brugte de kamfer og brændevin, peber og bræn- (l9Vi11, men naar de ikke havde det, lod de en med munden