Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/601

592 FINMARKENS AMT. og skjænkede. I høisædet sad en skjægget mand og Bue forstod, at det maatte være Dovre. Han gik frem for ham og sagde: «Hil være dig, kong Dovre, med din glade hirdl» Dovre spurgte da sin datter, om det var det skogsbarn, hun havde talt til ham om igaar, og hun sagde, at det var det. Dovre sagde: «Faa slige mænd er kommet fra mandheimen, undtagen min fostersøn, kong Harald.» Han spurgte Bue om hans ærinde, og denne svar-ede, at han var en udenlan(lsk mand og kom for at bede om ju1eophold, at han havde hørt om Dovre, og han syntes, at han maatte se en saadan høvding. Dovre sagde da, at han skulde være hos ham og drikke om dagen, og de skulde tale sammen, men om kvelden skulde han lege med hans datter Frid i hendes stue, for det kunde hænde, at hans huskarle var noget haardhændte. Bue takkede med vakre ord; han og Frid gik tvert over gulvet og bad tre, som sad der, flytte sig. Saa lagde hun hynder paa bænken, og der sad de om dagen, og om aftenen hilsede de Dovre, gik til hendes stue og var der om natten. Saaledes gik det-julen ud. Paa affaredagen takkede Bue Dovre og sagde, at han ikke længer skulde sidde ham nær. Men Dovre sagde, at han skulde være velkommen hele vinteren, hvis han likte det. Bue takkede, og vinteren gik, og da der var faa dage igjen til sommerdagen, talte Bue til Frid om sit ærinde og bad hende lægge ind et godt ord for ham hos sin fader. Frid sagde: &(Falder det dig ikke ind, at du har været her i vinter paa en saadan maade, at du har liden udsigt til at kommei mandheimen igjen. Behøver jeg at sige dig, at jeg gaar med dit barn.» Bue svarede, at han vilde ikke sige noget imod det, men- han ventede dog, at hun vilde hjælpe ham. Da svarede hun: «Jeg vilde ikke like, at du blev dræbt, skjønt du nok kunde for- tjent det.» Hun gik da ind til sin fader, satte sig paa hans fang og lagde armene omkring hans hals og spurgte, hvordan han vilde skilles fra sin julegjæst. Hun raadede ham til at give Bue det bretspil, som kong Harald ofte havde sendt bud efter, og des- uden en ring til minde. Dovre gav da Bue bretspillet og ringen, og Bue takkede med fagre ord og tog afsked Da Bue og Frid var kommet til hellerdøren, aa-bnedes helleren og Frid gik ud og sagde til Bue: «Hvis det barn, jeg gaar med, bliver en pige, skal det blive her hos mig, men hvis det er en gut, saa vil jeg sende ham til dig, naar han er ]2 aar gammel. Da skal du tage vel imod ham, og hvis du ikke gjør det, saa vil du nok faa føle det. Nu følger jeg ikke længer. Farvel.» Og dermed skiltes de. Bue kommer da paa tilbagefærden til Raud og derefter til kong Harald, hvem han gav bretspillet.