Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/604

FINNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. ?‘)9å I prosaindledningen til dette digt heder det efter Sophus Bugges gjengivelse: Odin og Frigg sad i Lidskjalv og saa ud over alle verdener. Odin sagde: «Ser du, hvor din fostersøn Agnar faar børn med gygeren i helleren? Men min fostersøn Geirod er konge og styrer nu sit land?» Frigg svarede: «Han er saa nidsk paa mad, at han plager sine gjæster, om han synes, der kommer for mange af dem.» Odin sagde, at det var en stor løgn, og de væddede om det. Frigg sendte sin tjenestepige Fulla til Geirod. Hun sagde, at kongen skulde vogte sig, saa han ikke blev forgjort af en troldman(l, som var kommen i landet. Han kunde kjendes, sagde hun, paa det, at ingen hund var saa glubsk, at den sprang paa ham. Det var bare snak, at Geirod var nidsk paa mad, men endda lod han den mand gribe, som hundene ikke vilde Springe paa. Han var i blaa kappe (t j’eldi blám) og kaldte sig Grimner, men han fortalte ikke mere om sig, endda han blev spurgt. Kongen lod ham pine for at faa ham til at fortælle og lod ham sætte mellem to ilde. Der sad han i otte nætter. Kong Geirod havde dengang en ti aar gammel søn; han “hed Agnar efter kongens broder. Agnar gik hen til Grimner, saa kaldte Odin sig, og gav ham et fyldt horn at drikke og sagde, at hans fader gjorde ilde i det, at han pinte denne niand, som ikke havde skyld. Grimner tømte hornet. Nu var ilden kommen ham saa nær, at kappen brændte af ham. Grimner kvæder saa et kvad. Deri siger han: «I aatte nætter har jeg siddet her mellem ilde. Ingen bød mig mad uden Agnar, GeirodS søn. Han skal ene herske over goternes land.::– Grimner ruller i sit kvad op et billede af al gudernes himmelske herlighed og særlig af Odi11s liv i Valha1, uden at han endnu nævner gudens egentlige navn. Han forkynder: «Alle guder skal blive den mand huld, som først rager ilden tilside og løfter kjedlerne af, saa æserne frit kan se mig.» Og han fortsætter: «Nu har jeg aabenbaret mit aa-syn for guderne Nu skal hjælpen komme fra æserne, som er Sam- lede ved .l“)gers giIde.=–P Derpaa opregner han alle de forskjellige navne, som Odin gav sig-, naar han færdedes blandt guder eller mennesker. Til slutni11g kvæder Grimner: «Du har drukket dig fra sans og samling, Geirod! Alle einherjers hjælp og O(li11S naade har du tabt. Jeg ser dit sværd blodigt. Dit liv er til- ende, diserne er dig gramme. Nu ser du Odin selv-. Kom mig nær-, om du kan!» Kong Gei1–Od sad der med et sværd, som halvt var draget ud af skeden, liggende over sine knæ. Da han hørte. at det var Odin, som var kommen der, reiste han sig og vilde tage guden fra ilden. Svæ1–det faldt ud af hans haand med knappen ned. Geirod snublede og styrtede fremover. S–x?ærdet gjennemborede ham, og han fandt sin (lod. I)a forsvandt