Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/610

l“’lNNERNE I GAMLE I–IISTORlSKE SAGN. li0l just som han springer bort, efterat slaget er endt, saaret af en af kongens folk med en pil eller lan(lse; dette fører saa til, at han opdages og gjenkjen(les som den foragtede tjener. Den eventyrcyklus, hvortil Guldhaaret hører, kløver sig efter sin indledning, stort seet, i to hovedgrupper. Den ene gruppe omfatter de formninger, som svarer til den ovenfor gjen- givne eventyrtype: en vildman(l eller et overnaturligt væsen, som er faldt i en konges vold og sat i fængsel, løses af kon- gens lille søn, som til gjengjæld bliver fostret og oplært af den befriede vildmand. I den anden hovedgruppe begynder even- tyret med fortællingen om et ægtepar, som ikke faar børn; et overnaturligt væsen skaffer dem ved magiske midler en søn, mod at gutten ved en bestemt alder skal tilfal(le ham, og han tager nu barnet i sin tjeneste eller opfostrer og oplærer det. Denne formning har følgelig ingen brug for den fangne vildman(l. Det er alene den første gruppe, som har interesse for vort sagn. Her hidsættes enkelte versioner af denne gruppe, Særlig Saa- danne som tilhører folketraditionen i de nordiske lande. Først meddeles den danske formning af eventyret, dog kun dens første del, i stærkt forkortet gjengivelse efter 1S’v(1nd Grm:(Ifuig.– Vildmanden. Der var engang en konge i England, han havde i sit rige en stor øde skogmyr, som hverken havde vei eller sti. Der gik det ord, at alt levende, som kom der ind, blev borte med det samme. De kaldte den for vildmyren. Kongen faldt engang paa, at han vilde undersøge myren. Midt inde i den traf hans folk paa en Stor vildmand, som laa og sov. De fik bundet ham, inden han vaagnede, og de førte ham til kongens gaard. Han var skabt som et menneske. men meget større og lodden over hele kroppen og med bare et øie, som sad midt i panden. Kongen var vis paa, at vildmanden havde store skatte, og dem havde han god lyst til at faa fat i. Men vildmanden svarede ikke et ord. Saa lod kongen ham sætte i et stort jernbur, og det lod han mure ind i et taarn af bare kampesten. Hver dag blev der stukket mad og drikke ind til ham gjennem jernstængerne; men nøglerne til taarnet havde kongen selv. Saa skulde kongen ud i krigen og gav nøglerne til sin dron- ning, og bad hende passe vel paa dem; han svor paa, at hvem der slap vildmanden løs, han skulde miste livet. Kongen havde en søn, som var syv aar gammel. Han løb en dag i gaarden og slog hall med et guldæble. Saa fløi guldæblet ind mellem jernstængerne i taarnet. Gutten bad vildmanden kaste ballen ud igjen. Men han sagde, at han fik selv komme ind og hente