Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/626

FINNERNE I GAMLE I–IISTORISl(E SAGN. 6l7 Saa skulde kongen i krig; han satte stedsønnen til at passe paa manden og lovede ham en skrækkelig død, hvis vildmanden slap bort. En dag legte kongssønnen med sin sølvbue, og en vak- ker sølvpil fór ind i buret til manden med guldskjægget; manden vilde ikke ud med den, medmindre buret blev aabnet for ham; men kongssønnen –sagde, at det turde han ikke. Guldskjæggen gav ham da pilen, men bad endnu mere indtrængende, saa at kongssønnen, som var en godhjertet gut, tilslut aabnede buret. Manden med guldskjægget lovede ham løn for den gode gjer- ning og forsvandt. Men kongssønnen flygtede ud i den vide verden, da han frygtede for stedfaderen, naar han kom hjem. I sit videre løb gaar fortællingen over i et andet eventyr, hvor forskjellige dyr hjælper helten og finder vildmanden; denne møder frem med guldriddere og guldheste, efterat kongssønnen har taget tjeneste i en anden kongsgaard, hvor han bliver gift med prinsessen, og med vildmandenS bistand erobrer han saa sin faders rige. En bøhmisk version af eventyret om «Guldhaaret)) heder Vildm(mden. - Der er det en mægtig fyrste, som har en have uden lige, hvis pragt skildres. En dag, da haven stod i fuldt flor, kom gartnerne forfæ1–det og berettede, at hele haven i nattens løb var gjennemrodet, saa de vakreste blomster og de kostbareste vækster var ødelagt Det var umuligt at finde ud, hvem der havde gjort dette, og med møie førte man da fra alle verdens egne vakre blomster og vækster sammen paany. Fyrsten satte sin ældste søn til at gjæte haven sammen med gartnerne og alle tjenerne. Om morgenen var igjen alle planterne ødelagte. I)ette gjentog sig, da haven paany var kommet istand, og den næst- ældste søn stod vagt. Saa satte de atter haven istand, men det tømte næsten SkatkWammeret. Denne gang skulde den yngste søn passe haven. Han gjorde op et stort baal midt i haven og lod vogterne sætte sig rundt om baalet Ved midnat begyndte alle blomsterne at huske, som om de flød –paa vand, og blomster og jord fløi op i luften, som om de blev kastet af kjæmper. Vagten skyndte sig did, hvor ødelæggelsen begyndte, og der saa de en mand af kjæmpemæssig størrelse og helt overgroet af n1ose. Det var ham, som grov under bedene og kastede dem op i luften. De greb vildmanden og bandt ham og lagde ham ved ilden. Kongen blev ikke lidet forundret, da han om mor- genen fandt vagten rundt om denne kjæmpeskikkelse. Vild- manden blev ført- til slottet og lænket i taarnet til en fast jernstang. Folk kom for at se paa ham som paa et vildt dyr. Den yngste søn, som havde fanget vildmanden, begyndte til mo R