Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/627

6l8 FlNMARKENS AMT. tidsfordriv at skyde paa ham med smaa pile, saa at de blev staaende i mosehaaret. Vildmanden vilde ikke udlevere pilene, uden at kongssønnen slap ham ud af fængslet, og han fik da gutten til at liste nøglen fra sin moder, som bar den ved sit bælte. Da Vildmanden gik, sagde han til kongssønnen: ((Naar det gaar dig som værst, skal jeg komme og hjælpe dig.» De ældste kjendte udslag af troen paa et overmenneskeligt væsen, som sidder inde med særegen overnaturlig visdom og overnaturlig evne, og som for at udspørges bliver fanget af men- nesker, er den græske mythe om kong Mida.s“ og Seileno“s eller Satyros og den romerske om kong Numa og I)‘i(’ll-S’ med hans søn Faunus. Det heder i den græske fortælling, som gaar tilbage, ialfald til aar 500 før Kristus, at satyren Seilenos blev fanget i kong MidaS’s navnkundige rosenhaver. Kongen heldte vin i en kilde. hvoraf Seilenos pleiede at drikke, og Seilenos blev beruset og faldt i kongens vold. Midas søgte at blive delagtig i hans viden og spurgte, hvad der baadede menneskenes børn bedst. Seilenos svarede, at det bedste for et menneske var ikke at være født, det næstbedste at dø som spædbarn. Desuden meddelte han kongen meget af sin dybe viden. H(?rodot, som alene nævner Sagnet om Seilenos i forbi- gaaende, fortæller ikke, paa hvilken maade, han blev fanget; men der er ingen grund til at tro andet, end at han har kjendt sagnet i samme form som de senere græske forfattere Næsten overalt er det Seilenos’s viden, som gjør, at kongen prøver at faa ham i sin magt-, og næsten alle fremstillinger af sagnet fremhæver, at Seilenos kun ugjerne aabenbarer, hvad han ved. Han tier længe, og da kongen endelig faar ord af ham, taler han om menneSkenes ulyksalige og kortvarige tilværelse. Han kalder Midas en stakkars daare, naar han,– døgnets san, bryster sig saa af sin magt og sin rigdom overfor en ud.ødelig. Det romerske sagn om kong Numa beretter om, hvorledes Numa lader sætte store mjød og vinkar ind i en hellig lu11d ved siden af den kilde, hvor Picus og “Faunus pleiede at slukke sin tørst; han vilde af disse halvguddommelige væsener faa vide. hvorledes et sted, hvor lynet havde slaaet ned, igjen skulde blive rent og helligt. Uvante med vin blev baade Picus og Fan- nuS drukne, saa at Numa fik dem i sin magt, og saa aaben- barede de l1emmeligheden. Fra disse antike sagn stammer nogle naturmythiske folke- sagn, særlig fra de sydschWeiZiske og italienske alpelandskaber, hvilke meddeles i “:(Wald- und Feldkulte» af W. Marmhardt: