Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/63

56 F1m1ARK1–:NS AMT. ham og trak felden op over l1ovedet. Men Kaaven, sagde: «Op kjærring og keg kaffe til os, vi er veifarende folk og maa have mad og drikke!» Konen stirrede paa ham, laa stille og mælte ikke et ord. «Op straks! siger jeg, og ud i kjøk- kenet og kog kaffe! Staar du ikke op øieblikkelig, saa hiver jeg dig ud af sengen!» Konen stod da op, skjønt hun ikke havde været ud af sengen maaske i aarevis, kogte kaffe og stelte mad til for dem. «Og hvis du nu ikke er oppe om dagen og steller dit hus som andre skikkelige kjærringer, saa skal jeg nok komme og faa dig op, jeg,» sagde Kaaven, da han reiste. Konen var fra den dag frisk og stelte Sit hus som «andre skikkelige kjær- ringer». Paa markedet havde engang en mand mistet alle sine penge -– en ikke ringe sum. Han beklagede sig for Kaaven, der sagde, at han skulde faa pengene igjen. Han sørgede da for, at det blev spurgt blandt alle fjeldfinnerne, at han skulde «mærke?ɔ tyven, som han «vel kjendte». Saa stor var troen paa Kaavens magt og frygten for ham, at manden dagen efter fik sine penge igjen. Tyven havde i rædsel for Kaaven bragt dem tilbage. Saa er der kvaksalvere af lavere rang. Der var en, som lægede tandpine paa den maa(le, at han borede et hul i hus- væggen og drev ved sin kunst tandværken ind i hullet og slog derpaa en træprop i. Saa blev tandpinen eller dens aarsag i hullet, og da praksisen ikke var ringe, blev træproppene i væggen mange Forestillingen er her den, at sygdommen er et ondt væsen; kan man drive dette ind i et hul og slaa en p1–op i, sidder det onde væsen der, som fanden i nødden efter eventyret Andre sygdomme kurerte han paa den maade, at han klemte patienten og blæste paa ham og fik derved ud af ham den onde aand, som havde faret i ham. Aanden jagedes ned i fjæren, hvor doktoren fór om mellem de store fjærestene, kigede og tit- tede efter a-anden og blæste efter den, indtil han fik den tilhavs Fra Kistrand er der en række beretninger om overtro, der knytter sig til sygdomme, hvilke beretninger er meddelte af lærer O. Thomassen. Til de s“mitsomme sygdomme knytter der sig mange overtroiske forestillinger. Gaar man ind i et hus, hvor der er smitsom syg- dom, skal man bære sig ad, som om man hørte til huset, hverken sige goddag eller farvel; ikke sætte sig ved dør-en, men længere inde, ikke fortælle nyt og heller ikke spørge efter nyt, ellers føl- ger sygdommen med. De smitsomme sygdomme, særlig nervefeber, kokopper og mæslinger antages at være særskilte væsener, vistnok usynlige. men farer dog ikke gaardime1lem uden at følge med et menneske eller hun(l, (ei jode satotaga, de farer ikke uden skyds.