Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/630

FINNERNE I GAMI‘E I–lISTORISKE SAGN. 62] laaget paa brønden. Men da han mærkede lugten af vinen, drak han ikke. Han sagde: «Der staar skrevet: Vinen er en spOtær, Og den, som drikker stærk drik, larmer, Og den, som forvirres af vin, bliver aldrig vis» (SalOmOs ordsprog 20, 1). Derhos an- førte han prOfeten HOseas (4, 11): «HOreri, vin Og mOst tager fOrstanden fra en.» Da han imidlertid var meget tørst, saa drak han tilslut, blev drukken Og sOvnede. Da kom Benaja Og lagde lænken paa ham. Aschmedai blev rasende, da han vaag- nede Og vilde rive lænkerne istykker; men Benaja sagde til ham: «Din herres navn er paa dig,» og da lod han sig føre. Paa veien til SalOmO kom Aschmedai med Benaja forbi et sted, hvor der var et lystigt bryllup; der begyndte han at græde. Benaja spurgte ham, hvorfor han græd, Og Aschmedai svarede: «Fordi menneskets glæder er saa fOrgjængelige; inden 3O dage vil døden skille de nygifte.?1 Paa tOrvet kom de forbi en mand, som bestilte et par skO, som skulde vare i syv aar. Da lo Aschmedai høit, og da Benaja spurgte hvOrfOr, svarede han, at manden var en nar, som be- stilte sko for syv aar; «inden syv dage ligger han paa lig- straa». Saa kom de forbi en sandsiger, som sad Og gav raad; da lo Aschmedai i vilden sky. Og da Benaja igjen spurgte ham, hvorfor han lo, sagde han: «Den blinde mand, han sidder der Og giver andre raad og aner ikke, at der under ham, der han sidder, ligger en stor skat.» Da Aschmedai kom til SalOmo, tog han et siv, maalte fire alen paa jOrden: «Naar du er død, faar du ikke andet end fire alen jOrd. Og nu i dit levende live er det ikke nok for dig at have undertvunget vei-den, du fOrgriber dig ogsaa paa mig i min aandeverden.» SalomO svarede, at han til tempelbygningen trængte Ormen Schamir.– Aschmedai sagde, at Ormen var over- givet til havets fyrste, Og denne havde sat til vOgter over den fuglen Dukifat, som med en hellig ed havde svoret at vogte den trO. Dukifat er hærfuglen, hvis videnskabelige navn er upupá epops. Hærfuglen tog Ormen med sig Overalt, hvor den fløi, Og naar den traf paa nøgent fjeld, saa sprængte den det straks istykker med Ormen, Og saa tog den frø af træer-ne Og saaede det, saa at det øde fjeld blev frugtbart som andet land. Benaja drog afsted og fandt hærfuglens rede med unger paa et høit fjeld, og saa tog han et glas Og lagde over redet. Da hærfuglen kom hakkede Og trykkede den paa glasset, og da det ikke hjalp, saa fløi den afsted Og hentede Ormen Schamir Og lagde den paa glasset; men da sprang Benaja hurtig til, skræmte hærfuglen med sit skrig, tog Schamir Og bragte den til SalOmO.