Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/632

I–’lNNERNE I GAMLE HISTORISKE SAGN. 623 tællingsstof: det at dæmoneu Aschmedai stjæler Salomos skikkelse og optræder som konge i hans sted. Dette motiv har det jødiske sagn som nævnt laant fra et gammelindisk eventyr. Den del derimod af sagnet, som stemmer overens med fortællingen om Seilenos, er utvilsomt ikke andet end en aflægger hos jøderne af dette græske sagn. I den yngre og udvidede form, hvori Aschmedai-sagnet her er meddelt, indgaar desuden andre sagn og gammel folketro om Schamir, om Polykrates’s ring o. s. v. I det græske sagn om Midas og Seilenos og det jødiske om Salomo og Aschmedai har de middelalderlige sagn om profeten og troldmanden Merlin sit udspring. Navnet Merlinus er ligefrem et middelalderligt latinsk ord m-elim1s, mellinus, eller m-erlinus, som betyder faareskind, dyreskind. Navnet betegner den tætte, halvt dyreagtige haarbedækning, som tillægges saadanne halvt guddom- melige, halvt dyreagtige naturvæsener, helt fra Seile11os og Picus til eventyrenes vildmand og Merlin i skogdybet. Paa grund af lydligheden er dette navn faldt sammen med navnet paa en gammel keltisk barde og spaamand, Mer(ldin eller Myrddin, hvor- ved Merlinus er blevet en centralfigur i den keltiske sagnhistorie; selvfølgelig har den dybe indsigt og profetiske evne, som tillægges begge, bidraget ti1, at de er faldt sammen. I de middelalderlige sagn om Merlin er det endnu let at se fugerne efter sammen- føiningen; den gamle barde fra det 6te aarhundrede bærer navnet Merlinus AmbroMus (Myrddin Emrys), Seilenos’s arvtager kaldes Merlinus silvesfer (Merlinus vildmand), og sagnet i det hele er opfyldt af motiver og drag, som gjensidig udelukker hinanden og følgelig forudsætter et forskjelligt udspring. Merlin fremstilles i de fleste, helst yngre keltiske sagn som søn af en gudfrygtig jomfru, der aldrig har havt Omgang med nogen mand; hans fader var en djævel, som har voldtaget hende om natten, uden at hun vidste om det. Merlins moder lod ham døbe umiddelbart efter fødselen, og han beholdt ikke andet end sin seerevne og sin overnaturlige viden som arv efter faderen; sagnene lader ham ligetil optræde som en gudbenaadet kristen profet. Paa den tid trængtes waliserkongen Vortigern haardt af sakserne, som i store skarer strømmede ind i Sydengland. Vorti- gern vilde bygge sig en fast borg til værn mod sakserne; men bygværket forsvandt gang paa gang i jordens dyb, og hans vis- mænd sagde, at det eneste middel til at faa byggearbeidet til at staa var at stænke blodet af et barn, som ingen fader havde havt, paa grundvolden. Vortigern sendte bud ud for at finde et sligt barn. En dag kom de forbi en legevold, hvor nogle børn