Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/635

626 FINMARKENS AMT. vei til kongen, af en mand, som sidder paa et sted, hvor en skjult skat er nedgravet; i Aschmedai-sagnet er det en trold- mand, som sidder paa skatten uden at vide om det; i Merlin- sagnet er det en tigger. Disse ligheder –- baade for hele rækken og for de to sidste – kunde øges. Med de keltiske sagn om Merlin har vore forfædre allerede meget tidlig gjort bekjendtskab, vistnok baade slig som disse sagn løb om fra mund til mund paa keltisk sprog, og i de la- tinske bearbeidelser af sagnet, først og fremst Galfrids. I)et er selvfølgelig geistlige sagaskrivere, som har benyttet disse sidste og tildels endog ført dem over paa norsk eller islandsk grund. Hele Galfrids Værk er saaledes i fri oversættelse gjen- givet i Bretasǫgur i første halvdel af det 18de aarhundrede. Fra alle disse keltiske traditioner, tilhørende sagnkredsen om Merlin, har der i flere norrøne sagaer sat sig fast en række af motiver, drag eller hele episoder. Mest fremtrædende er paavirkningen fra Merlin-sagnene i Halvs saga fra omkring aar l300. Her skal først sammenstilles et uddrag af et afsnit af Halvs saga med de træk af Merlin-sagnene, som ligger til grund for dette afsnit. Merlins spaadomme er i den norrøne saga lagt i munden paa en marmæle eller marmennill. Det latinske digt VYita 2VIerlini fra det 12te aarhundrede for- tæller, at Merlin vanvittig trækker sig tilbage til skogens dyb og henlever sit liv mellem de vilde dyr. Han bliver en vild- mand (sil-meter homo), som om han var født i skogen, og lever af bær og rødder. Sit hjem har han ved en ki1de, som er om- givet af hasSe1 og tætte buske. Kong Rodarchus sender folk ud efter ham. Budet finder ham ved kilden og bevæger ham til godvillig at følge med til kongen. Men straks han faar se me11neskestimlen, længter han til skogs igjen, og da kongens bønner og gaver ikke gjør indtryk paa ham, lader kongen ham binde med stærke lænker, forat han ikke skal flygte til skogs. Da SpH–afI1aI1del1 kjendte lænkerne paa sig, blev han sørgmo- dig, al glæde forsvandt fra hans aasyn, man fik ikke et ord af ham, og han lo ikke. Saa gaar dronningen gjennem hallen, og kongen omfavner og kjærtegner hende, og da han ser et blad i haaret paa hende, stryger han det væk. Da ler Merlin. Kongen vil vide, hvorfor han ler, men han svarer ikke. Tilslut lover kongen at løse ham og lade ham gaa, hvis han vil sige, hvad han lo af. Herpaa gaar Merlin glad in(l, og da han er fri, siger han, at han lo, fordi kongen ødelagde beviset for, at hans hustru