Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/640

FINNERNE I GAM1.E H1sToR1SKE sAGN. 631 hovedhuden) god til hamleband?» Da lo marmælen hjertelig, sprang ud over ripen paa baaden og raabte: «Aa din stakkar, som spørger, om kalvhovtæinna er god til hamlebandl» Det blev slig storm, at det var saavidt, manden klarte sig til Iand. En mand paa gaarden Hjellsand i Øksnes trak op en mar- mæle paa en fiskep1ads, som heder Breigrunden, og satte ham i sin fiskeskjaa. Om natten blev der en svær storm, men marmælen vilde alligevel ud der, hvor den var fisket, og skjønt det var et forfærdeligt veir, roede manden afsted med den. Ude paa viken lo marmælen hjerte1ig, og da manden spurgte hvorfor, saa sagde den, at den lo, fordi ingen kjendte den udmærkede fiskeplads, som de roede over. Han fortalte ogsaa medene paa fiskepladsen. Da marmælen var kommen i sjøen, prøvede manden at fiske der paa medet og fik baaden fuld. Fiskep1adsen blev kaldet Stabburet, og her trak manden ofte baaden fuld, medens hans naboer, som reiste til klakkene langt ude, ingen fisk fik. I dette sidste nordlandssagn møder vi ogsaa marmennillens og Mer1ins latter. Naar marmælen ler, da de farer over den rige, men ukjendte fiskegrund, har vi her vistnok en gjenklang af Aschmedais og Merlins latter, da de ser en fattig tigger, som sidder over en skjult skat “ Ogsaa det islandske sagn kjender den skjulte skat, og des- uden det træk, som vi har truffet i Aschmedai-sagnet og i Merlin- sagnet: kjøbet af de stærke sko fra hans side, hvis liv allerede nærmer sig enden. Og ligesom Rodarchus i Merlin-sagnet om- favner og kjærtegner sin utro kone, saaledes kysser og klapper bondens utro hustru sin mand, og han roser hende. Forekomsten af de to første træk i det islandske sagn godt- gjør, at sagnet ikke stammer fra fortællingen i Halvs saga; thi denne mangler disse træk, skjønt de findes i Merlin-sagnene. Det samme gjælder det norske sagn om den rige fiskegrund, der vel er en omlægning efter fiskernes forestilling af skattemotivet. Heraf maa sluttes, at disse islandske og norske sagn, lige- som marmennill-fortællingen i Halvs saga, delvis er udsprunget af norrøne mundtlige gjengivelser af keltiske sagn om Merlin. Af slige sagn maa der have været adskil1ige, nogle omfat- tende flere, andre færre træk. Fra disse løst omdrivende sagn af keltisk oprindelse har der sat sig fast en række af træk og episoder, ikke blot i den uskrevne folketradition, men ogsaa i adskillige gamle sagaer. Som eksempel kan nævnes fortællingen hos Saxo og i Ragnar- Lodbroks saga om den list, Ivar Beinlaus brugte for at opnaa den engelske konge Elias til1adelse til at bygge en berg i hans land, idet han fik et stykke land saa stort, som en bud kunde I