Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/645

636 F1m1AnKENs AMT. Historia Norvegiæ synes ikke at kjende sagnet om Snefrid; den beretter kun, at Harald Haarfagres søn Ragnvald Retti1beine blev opfostret af en «fitonissa» (d. e. «pythonissa», troldkjærring, spaakvinde) paa Hadeland, og af hende lærte han trolddom og blev seidmand. Efter Ágrip og de andre sagaer var denne Ragn- vald Haralds og Snefrids søn. Endelig kan nævnes et gammelt digt fra omtrent samme tid som Ágrip, Fornyrðadrapa, som sandsynligvis er digtet paa 0rkn- ø“erne af biskop Bjarne Kolbeinssen (død 1222). I dette digt om- tales finnepigen, som gjorde Harald rasende af kjærlighed, fordi han syntes, at hun skinnede som solen. Snorre har, som nævnt, hentet sin fortælling om Snefrid fra Agrip. En fremstilling af sagnet i Codex Frisianus fra ca. 1325 er den samme som Ágrips og Snorres. Men fortællingen i F latøbogen viser enkelte afændringer; saaledes nævnes et senge- tæppe Svaasenaut, som ikke omtales i de andre fremstillinger; i dette haandskrift er det Egill Ullserk, i Agrip Thorleiv spake, som giver det raad at flytte Snefrids lig. Kun iÁgrip kaldes Svaase finnekonge, og i nogle afskrifter af Snorre kaldes han i kapiteloverskriften jotun, men denne Overskrift er ikke af Snorre selv: Snorre kalder ham fin. Flatø- bogen fremstiller Svaase som en tryllekyndig dverg, og kalder Snefrid en finsk kvinde. Allerede denne usikkerhed ibetegnelsen af Svaase synes at tyde paa, at Svaases person stammer fra forskjellige kilder. Det viser sig da ogsaa, at der i hans skikkelse er flydt sammen træk fra et historisk sagn hos kelterne og fra et gammelt eventyr. Sagnet om Harald og Snefrid, saaledes som de nævnte kilde- skrifter beretter det, bestaar nemlig af to forskjellige dele; først fortællingen om, hvorledes kongen gribes af rasende elskov til Snefrid, da hun rækker ham mjødhornet, og dernæst beretningen om, hvorledes det trylleri, hun udøvede, holder ham bunden endnu aar efter hendes død og tvinger ham til at sidde hos liget. Disse to bestanddele af sagnet har forskjelligt udspring. Den første er saagodtsom helt og holdent laant af et keltisk sagn, som blandt andet kjendes fra G–alfrid af 2lfonmouths fortæl- ling om briterkongen Vortigern og sakserhøvdingen Hengists datter Rowena. Galfr“id af Monmouth, der skrev sin Historia Regum Britam1iae mellem ll32 og 1l35, beretter i 6te bog om angelsaksernes erobring af SydengIand. De angeIsaksiske høvdinger Hengist og C