Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/652

F1NNEnNE “r GAMLE mSToRrs1(E SAGN. 643 sioner, meddelt Moltke Moe i 1878 og 1880 i Bøherred i Nedre Telemarken; fortælIeren af den meddelte version havde eventyret fra sin gamle bedstemoder; den anden version skriver sig fra en af Telemarkens bedste eventyrfortæl1ersker, Kari Sfaj’sholt, den gang nogle og Otti aar gammel. «Det var en mand som havde en datter efter kjærringen sin, og datteren hed Snofri. Manden giftede sig igjen; men sted- moderen var slem og vrang mod Snofri, fordi manddatteren var vakrere end hun selv. Tilslnt sagde hun til tjenestegntten, at han skulde tage Snofri med ud i skogen og skyde hende og have hjertet med sig hjem. Men jenten var saa overhændig vakker, at gutten ikke var god til at dræbe hende; isteden skjød han et vildt dyr og tog bjertet af det. 1medens gik Snofri og vildrede i skogen; langt om længe kom hun til en dyb dal, og der saa hun en stue. Hun gik ind i stuen; der stod mad paa bordet; men hun rørte den ikke. Hun lagde sig i sengen og Sovnede. Saa kom de 2 karer, som eiede stuen, hjem, og da de saa jenten, var hun saa over al maade vakker, at de endelig vilde have hende hos sig. Hendes stedmoder havde et skrin som kunde tale, og hun spurgte skrinet, hvor Snofri var, om hun endnu var ilive. Da hun fik besked derom, skabte hun sig om til en fantekjærring og kom næste dag til stnen, medens de 2 karene var ude i skogen. Hun satte sig ved gruen, medens Snofri spandt, og kastede saa et reb af haar rundt livet paa hende; dermed faldt hun død ned. Da saa karerne kom hjem, laa Snofri død ved rokken. Men saa fik de øie paa rebet, og da de tog det af hende, var hun lige levende igjen. Saa sagde de, at hun ikke maatte slippe nogen ind; hun skulde laase alle døre, naar de var ude. En stund efter kom fantekjærringen igjen, og da hun ikke slap ind, bad hun om bare at faa se Snofris haar i vinduet; Snofri sad og børstede sig, –- og saa stak hun noget ind ihaaret paa hende; dermed var hun igjen død. Men karerne fik liv i hende denne gang ogsaa, straks de greiede haaret hendes. Den følgende dag kom fantekjærringen paany, og da hun fik se Snofri i vindnet, saa sagde hun: «Du er saa vakker du, det er saa moro at gIane paa dig.» Den gangen stak h11n en naal ind i haandbagen hendes. Da de to kom hjem, var de ikke istand til at se, hvad hun var død af. Saa gjorde de en kiste til hende og lagde hende i den; der laa hun saa rød og fin, at det var et syn. En dag kom der en kongssøn forbi, og han vilde ende- lig kjøbe hende; han syntes, hun var saa vakker, at han ikke kunde leve uden hende. Nei, de vilde ikke sælge hende. Men for gode ord og betaling fik han hende da ti1sidst. Han satte hende ind i sit eget kammers. Saa var det en dag, solen skinned saa vakkert, da fik han se noget gIitre bag paa haanden, og da ɔ