Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/661

652 F1Ex1AHKENS AMT. sagnene om Valdemar og Tove og om kurfyrst Johan Georg af Sachsen og frøken von Neitsch er overførelser fra Karls-sagnet Alene Svend Grundtvig har udtalt sig imod at udlede Harald-sagnet af Karls-sagnet, uden at han dog forsøger at forklare forholdet mellem begge. Med sikkerhed at afgjøre, hvilket af de to sagn er det ældste, er heller ikke let. Men de fleste grunde taler utvilsomt for Harald-sagnet: For det første er optegnelserne af det norske sagn langt ældre. De norrøne gjengivelser af sagnet stammer fra følgende tidspunkter: omkring l19O, omkring 1200, omkring l230, om- kring l380. De tyske gjengivelser skriver sig derimod fra: l28O– aarene, l3O0 til 1325, 1333, og det 15de og 16de aarhundrede. Ikke alene er den ældste optegnelse af det tyske sagn omtrent lO0 aar yngre end den ældste optegnelse af det norske, men ogsaa mellem de yngre optegnelser af begge sagn er der en lig- nende tidsafstand. “ i Dernæst fremtræder det norske sagn i langt renere og mindre sammensatte formninger end det tyske, og det tiltrods for, at der i Harald-sagnet ogsaa har fundet en krydsning sted af to oprindelig forskjellige sagnmotiver (fortællingen om Hengists datter og Snofri-eventyret). Hver eneste af de tyske sagnversioner har et senere, mere kompliceret præg end nogen af de norrøne; oven- ikjøbet er sammenknytningerne skiftende og forskjellige for de forskjellige versioner. Karls-sagnets formninger er saaledes ikke blot mere sammensatte, men ogsaa indbyrdes mere varierende end Harald-sagnets. De hyppigst tilbagevendende særdrag i Karls- sagnets versioner er: trylleringen hos den døde; balsameringen af liget; at kongen fører liget med sig paa sine reiser; den gud- domn1elige aabenbarelse af kongens synd til præsten; at kongens kjærlighed overføres paa præsten eller kammerherren, som fiuder trylleringen; at ringen kastes i en dam, som kongen straks føler sig uimodstaaelig hendragen til, og hvor han bygger en. by. Enkelte af disse træk stammer fra ældre sagn om Karl den store; andre har sin grund i en episk udspi11ding af vort sagns ældre motiver, for derved at faa forklaret f. eks. Karls forkjærlighed for byen Aachen; atter andre har sin rod i helt uvedkommende sagn, som intet har med Karl den store at gjøre. For det tredje synes der at maatte lægges væsentlig vægt paa den fuldstændige lighed mellem Harald-sagnets navn Snjd- .friðr eller Snæj’riðr og det norske eventyrs Snojri. Denne navn- overensstemmelse lader sig af flere grunde ikke forklare som et nyere laan til eventyret fra sagaerne, blandt andet fordi formen Snofri er en regelret lydudvikling efter bygdemaalenes nuværende standpunkt af det gammelnorske Snjófriðr. Det tyske eventyrs navn Sne(11m’tt(–hen, som betyder det samme og har samme navne-