Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/663

654 FlNMARKENS AMT. aarsag til, at hans forhold til den døde elskede skildres saa util- hyllet og hensynsløst i de tyske sagn, i modsætning til sagaernes Harald-sagn. Men havde dette motiv ikke allerede været tilstede i Karls-sagnets kilde, sagnet om Harald, vilde ethvert tilknytnings- punkt for det ældre sagntræk om Karls brede med søsteren have manglet. Dernæst er der et andet forhold, som taler for, at Harald- sagnet er det oprindelige af de to sagn. Medens de forskjellige versioner af Harald-sagnet kun skiller sig i uvæsentlige smaating, er der en betydelig indbyrdes forskjel mellem de gamle tyske formninger af sagnet om Karl, og det fra version til version; og dette er ganske det omvendte af, hvad man maatte vente, hvis Karls-sagnet var kilden for sagnet om Harald. Naar nu hertil kommer, at den eneste gamle sagnform fra Tyskland, som staar det norrøne sagn nær, den fo1–mning, som findes i Karlmeinet fra egnen om Nederrhinen (l300–25), af alle tyske versioner er den, som ogsaa geografisk ligger Norge nærmest, synes der ogsaa heri at skjule sig antydning om norrøn oprindelse Til fordel for Harald-sagnet-s prioritet kan endelig ogsaa an- føres, at dette sagn om Karl er fuldstændig ukjendt for den gamle franske heltedigtning og for Frankriges middelalderlige litteratur i det hele, og det er dog i den franske heltedigtning. som hele sagnkredsen om Karl den store har sit opkomme. Det eneste spor i Frankrige af dette sagn er den før omtalte underlige latinske notis i et haandskrift fra begyndelsen af 14de aarhundrede i Leiden; dette haandskrift synes skrevet i Normandi. Men denne form af sagnet er, som det straks springer i øi11ene, ikke folkelig; den er halvlærd og kalder Kar]s elskede «en nymfe, gudinde eller dryade». Ovenikjøbet er den sammenblandet med et ganske fremmed sagn om en afdød kvinde, som fra graven vender tilbage til sin mand eller den, hun elsker. Dette frem- mede sagn kjendes allerede fra det 2det aarhundrede efter Kr., fortalt paa græsk af keiser Hadriaus frigivne, Flegon fra Tralles, og fra middelalderen har man en række beretninger af samme slags, især fra England, hos forfattere fra det l2te og l3de aar- hundrede. Goethe har i sit digt «Die Braut von Korinth» givet en poetisk behandling af dette sagnstof. Den normanniske for- fatter af notisen i Leidenerhaandskriftet har øiensynlig alene hørt et dunkelt og ufuldstændigt rygte om Karl og hans døde elskede og har saa sammenb1andet det med de kjendte engelske sagn om den tilbagevendende hustru; disse sagn har derfor ogsaai hans gjengivelse fuldstændig omformet det tyske sagn om Karl. Fra a-lment historisk synspunkt synes der heller ikke at kunne reises nogen indvending mod i Karls-sagnet at se en aflægger af det norske sagn om Harald og Snefrid. Nordboerne færdedes