Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/675

6.66 FINMARKENS AMT. Da stenredskaber imidlertid har været brugt i denne uord- ligste del af vort land ogsaa i den historiske tid, saa tør der vel ikke af fnndene af stenv-aaben drages nogen almindelig slut- ning om, at der holdt folk til i Finmarken paa den tid. som svarer til stenalderen i det sydlige Norge. De efterretninger, som findes om finner fra oldtiden og fra den tidligere mid(lelalder, angaar vel neppe finnerne i Finmarkens amt, men sydligere boende finner, om hvem efterretningerne havde naaet til romerne. Flere af de ældste sagn, som omtaler Finmarken, finner og flnnekonger i vor egen historie, er, som i forrige afsnit omtalt„ for største delen at henføre til eventyr og eventyrlige sagn. Finnerne selv har ingen historiske traditioner, ialfald ingen, som sikkert kan henføres til bestemte historiske begivenheder. Finmarkens amt eller rettere Finmarken med de gamle vide grænser faar imidlertid af mange grunde sin eiendommelige hi- storie. Dette kommer deraf, at Finmarken ikke, saaledes som det øvrige Norge, fra først af blev beboet af nordmænd; disse landstrækninger var i aarhundreder et skatteland under Norge. Grændserne var ubestemte, og i aarenes løb vilde ogsaa kvæner, russer og svensker være med at beskatte finnerne og bemægtigede eller søgte at bemægtige sig dele af Finmarken, der hørte under Norge. Dette førte til forviklinger og endeløse forhandlinger; der var landstrækninger, hvor nordmænd og svensker, nordmænd og russer, nordmænd, svensker og russer, og svensker og russer øvede skat-teret, og en sikker grændse mod Sverige kom først istand i 175l, og fællesdistriktet. hvor Norge og russer øvede skatter-et, deltes først i l826. Norges gamle grændser strakte sig til bugten ved Kandalax, men hele Kolahalvøen gik i aarenes løb tabt. efterat russerne havde begyndt at anlægge klostre og kirker der. Stor betydning for hævdelsen af Finmarken som norsk land fik anlægget af Vardøhus slot allerede i det 14de aarhundrede, og skjønt dette be-fæstede punkt aldrig er angrebet, er det dog sikkerligen det, som har bevaret landet for Norge. Det ældste historiske kildeskrift om Finmarken er beretningen om Ottars færd langs kysten her i det 9de aarhundrede, og saa tør der drages nogle slutninger, som har historisk betydning af I–innernes sprog og de ord, som de har laant. I1aa110rde11e. Af de ord, som finnerne har optaget i sit sprog fra de nordiske folk, lader der sig drage nogle slutninger om fl11[l01’IlG8 ældre historie Forbindelsen mellem nordmændene og finnerne er efter Ǫ1–igsta(ls mening gammel og kan maaske