Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/684

oTTAnS F“ERD. 675 forudsætte, at enkelte af rensdyrfinnerne forlod sine hjorder og op- holdt sig en tid ved kysten, hvor de fik tag i hvalros og kobbe og samlede fuglefjær. “ Det er naturligt, at det var nordmændene, som boede fin- nerne nærmest, som først erhvervede herredømmet over dem. Senere, efterat Svenskerne havde bosat sig i Vesterbotn og Norr- botn og tildels fortrængt kvænerne derfra, kom disse i berøring med finnerne, som de kaldte lapper. Imod Nordishavet, hvor størstedelen af landet er fjeld og fjeldmark, kun med en smal kystfod og enkelte dale, og hvor der tillige er et klima og en vegetation, der ligner de høiere egnes, der fandt finnerne frit spillerum lige til kysten, ja ud paa øerne; det egentlige Fin- marken blev deres fornemste hjem og egentlige tumleplads. Om- raadet var her bestemt afgrændset, idet det hvide hav svinger helt om til øst og gaar dybt ind til Kandalax. Den derved fremkommende store saakaldte Kolahalvø tilligemed den øvrige nordkyst indtil Malangenfjorden og fjeldegnene indenfor eller ovenfor indtil de større skoges begyndelse paa den østlige og sydlige side af fjeldet dannede det gamle Finmarkens grændse. Man maa antage, at store skoge laa mellem Finmarken og den botniske bugt og det hvide hav fra Kvænland og Karelen. Saa- vel det nuværende Finmarken og størstedelen af Lappmarkerne, som den nu Rusland tilhørende, i det hvide hav udstikkende halvø, udgjorde sagaernes Finmarken Og over alt dette Fin- marken tilegnede Norge sig suveræniteten. Flere Omstændigheder maatte tidlig bringe finnerne mere i berøring med nordmændene. Der var paa de vestlige kystfjelde ikke saa langt mellem finner og nordmænd som paa østsiden mellem finner og kvæner, og renerne kom maaske som nu paa sine steder ned mod den af nordmændene beboede kyst. Nordmændene selv boede, som berørt, indtil langt hen i tiden ikke nordenfor Malangenfjorden; der begyndte paa sjøsiden Finmarken, Finmǫrk. Da det var høvdingerne i Haalogaland, som tog skat af fin- nerne, saa kan Finmarken fra gammel tid betragtes som et skatte- land under disse. Men nordmændene blev, som berørt, ikke de eneste, som vilde beskatte finuerne. Disse sidste var i det 9de aarhundrede udbredt over norsk Finmarken, svensk Lappland og russisk Lapp- marken. I Lappland ved det hvide hav grændsede de til kareler, og i Nordfinland søgte kvæner ved at gaa op ad Torneå at naa frem til finnerne for at drive handel og lægge dem i skat. Kvænerne er det samme som de senere tiders birkarlaboer eller birkar1er. Rimeligvis har saaledes ogsaa kvænerne og karelerne paa sin side tilegnet sig høihed over finnerne, baseret paa den stær-