Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/686

FINNESKATTEN OG BJAllMEI‘ANDSF.ERDERNE. O?? Skatteindkrævningen tilfjelds fandt altid sted om vintere11, rimeligvis fordi færdseleu da var saa meget lettere. I)en ældste og eneste lovbestemmelse om denne finnehandel er bestemmelsen i den ældre Frostathingslov, XVI, 2. Her om- tales de retsforbedringer, kongerne Sigurd, Eystein og Olav (ca. l115) gav indbyggerne i Haalogaland. Det heder der: «Al klovare (pelsværk) nordenfor Vinjarsund har ingen lov til at- kjøbe uden kongen alene. Straffen for at have kjøbt varer, er en bod af 3 mark til kongen og tab af skindene.» Maaske er denne bestemmelse en lettelse i den ældre straf, idet der tidligere synes at have været sat dødsstraf for ulovlig handel1ned finnerne. Vinjarsund er sundet mellem den sydlige ende af Brønnø- halvøen og øen Kvaløen og var vistnok Haalogalands sydlige gi-ændse. Det heder nu Vennesrmd. – Som forlenet med skatteopbebørselen nævnes i Egils saga Bjm-gale paa Torgar ved Torghatten, og efter ham sønnen ]3rynjol1.?, Som af Harald Haarfagre 866 blev forlenet med flnne- færden. Brynjolv døde 867, og sønnen Baard fik forleningen efter ham. Baard døde af sine saar efter slaget i Hafrsfjord 872 eller 873’, og han overlod paa dødsleiet alle sine eiendele, ogsaa sin kone, til sin ven Thorolv Kveldulvssøn fra Fjordene. Thorolv Kveldulvssøns finnefærder gik neppe til det nuvæ- rende Finmarkens amt, og han iindkrævede neppe skatten fra alle finner i Finmarken. Thorolv boede paa Torgar i det sydlige Haalogaland nær Torghatten, og han eiede gaarden Sanvdnes paa nordsiden af Alstenøen ved Vefsenfjorden. Han holdt saaledes til sydligst i Haalogaland, og det har vistnok været paa fjeldene øst for Vefsen, at han krævede skat. Denne inddrev han med kraft og dog, som det lader til, med en for de tider sjelden humanitet. Allerede den første vinter drog han med 9O mand op tilfjelds; hidtil havde sysselmændene i det høieste kun havt 3O mand. Thorolv medbragte handelsvarer og lokkede derved finnerne til sig; han holdt kjøbstevne med dem og havde der- ved lettere for at faa skatten af dem. I det hele taget, heder det, gik alt med det gode og venskabeligen, skjønt man rigtig- nok undertiden ogsaa maatte indjage dem skræk. Thorolv gjen- nemstreifede Finmarken lige til dens yderste grændser mod østen. Her hørte han, at ogsaa de saakaldte kylvinger havde taget sig til at drage om i Finmarken for at handle, og naar leilighed gaves, ogsaa for at rane. Men Thorolv udspeidede deres færd, angreb dem, dræbte en mængde af dem (henimod 100) og tog alt deres gods, hvilket var overmaade meget. Derpaa vendte han tilbage til Haalogaland, hvor han i nogle maaneder opholdt sig paa Sandnes.